Engle for de 12 måneder og Dyrekredsen |
Engle i forhold til 12-tallet |
|
Supplement 4.5i | Engle for de 12 Stjernetegn |
Supplement 4.5ii |
Engle for hele dyrekredsen |
Supplement 4.5iii | Tidernes kommen & gåen - Tidens Engle gennem tiden |
De tolv engle for de tolv måneder: |
|
Supplement 4.5 index | De tolv stjernetegns engle - Indeks |
De
12 stjernetegn findes langt tilbage i såvel Mesopotamien som i Ægypten ja
i Norden. Disse S.M.S.-manifesteringstideres forskere så de 12 tegn eller måneder og de 12 folkestammer
som en oldgammel opdeling af kalenderen og landene hvorfra tiden blev observeret
i himlen. Der findes teorier om de 12 tider og rum, som udgjorde ruterne for de
lavere jægere og samlere gennem deres traditionelle område. Andre teorier
sporer dog et endnu ældre lag, hvor man regnede med 13 tegn og 13 månemåneder
på et måneår. Hvorom dette herom (H.D.H.) kendte man dog solåret
og de 12 dyrekredstegn i S.M.S.-manifesteringstiden.
De
ældre folk så nogle lidt andre stjernebilleder, end mennesker sidenhen, dog
har man respektfuldt bibeholdt deres gamle navne, hvor det stadig syntes muligt
-:
Læren
om de tolv stjernebilleder i cirklen rundt om solsystemet stemmer altså ikke
helt med senere moderne virkeligheds målinger (M.V.M.), alligevel opdeler man
stadig i praksis året i 12 omtrent lige store perioder.
At
betragte årstidernes gang og at få det bedste ud af hver sæson regnes for en
kunst af såvel stenalderjægerne som af de første hyrder og bønder, måske
derfor har menneskene allerede tidligt gjort himlens tegn, månen, solen,
planeterne og stjernerne så vigtige i videnskabslivet (V.I.V.).
De 12 jødiske stammer, de 12 Jesu Apostle cirkulerer som årets måneder omkring den centrale sol Gud Jehova og Jesus Kristus. Stammerne står beskrevet nærmere i "1. Mosebog 49:1-28"; "5. Mosebog 27:1-26"; "Josua 4:1-24"; "Josua 24:25" for eksempel.
De 12 Apostle nævnes
"Matthæus 10:2-4";
"Markus 3:16-19";
"Lukas 6:14-17"
"Apostelgerninger 1:13"
Se også "Åbenbaringen 21:12-21".
Batiel:
Hersker over alle 12 stjernetegn.
Geminiel:
Agrippa anfører tre Tidens Engle som vogtere af Dyrekredsen.
Kakabel:
"Guds Stjerne". Behersker stjerner og konstellationer. For nogle falden for nogle ophøjet. Belærer om astrologi og astronomi.
Lelahel:
Zodiak Engel. Behersker kærlighed, kunst, videnskab og skæbnen. Hjælpes og påkaldes
gennem englen Asentacer.
Masniel:
Agrippas anden engel for Dyrekredsen.
Tomimiel: Agrippas tredie engel for Dyrekredsen.
Der findes Tidens Engle for hver af de 12
stjernetegn. De
danner almindelige engle i Engles Orden, af den slags som har dels med tid,
tidsmåling, dels med stjerner, kosmos og den fysiske virkelighed at gøre.
Om end
de rækker helt fra fjerne fiksérpunkter i kredsen omkring vor horisont, når
de dog også ind, helt ind der hvor de himmelske konstellationer på mirakuløs
vis fortæller mennesker om menesket, dets skjulte sider, dets dyder og laster og
dets muligheder her og nu. Engles mål ligner stadig menneskers mål - jævnfør
"Åbenbaringen 21:17".
Så kalenderens engle fungerer ikke blot som stive klokkere, de virker også med i at væve det bløde bølgende tæppe af illusioner som danner menneskenes virkelige indre væsen (V.I.V.). Blandt andet derfor mener man; at kristen bod, pønitense og genfødt frelse kan overvinde dårlige aspekter i horoskopet. Zodiakkens Engle optræder ikke som skrankepaver og Gud Fader i Himmelen forholder sig ikke døv overfor menneskenes bønner. Jævnfør for eksempel:
"1. Kongebog 8:49"
"Salme 2:4-6"
"Salme 76:8"
"Matthæus 3:17".
Alligevel
har hver måned, hver stamme, hvert tegn sit specielle præg og kan ikke let forveksles med de
øvrige -: Man kender det fra sig selv og de mange gange
man har diskuteret hvilket stjernetegn en selv og andre blev født i; man
kender det også i nogen grad fra årets gang gennem sæsonernes månedlige skiften (S.M.S.).
Kirken
har ofte set i unåde til astrologien, men den har også ganske ofte smykket
kirker og manuskripter med de tolv traditionelle astrologiske tegn, og mange præster
og lærde i middelalderen og senere stod og står fuldt ud i stand til at
opkaste og tyde horoskoper - som en del af deres religiøse praksis.
På
samme vis som 7-dagesugen havde sejret i det meste af den vestlige verden under
S.M.S.-årene, så vidste de fleste
mennesker også i de år, hvilket stjernetegn de fødtes under, og mange vidste også
i nogen grad
hvad dette monne indebære.
I
S.M.S.-manifesteringstiden kom præcise computerberegninger astrologerne til
hjælp, så astrologien synes blevet en
stadig mere eksakt videnskab metodisk set, selv om mange astronomer stadig
betvivlede dens teori omend anderkendte himmellegemernes indflydelse i
solsystemets finere dele.
Om
man nu troede på astrologien eller ej, viste det sig ofte, at horoskopernes
tydning havde mange overraskende kerner af sandhed i sig (S.I.S.), hvor selv den
tvivlende må forbavses.
I
den oprindelige tro findes der en dyb synkron årsagssammenhæng (S.ÅS.) mellem den tid hvor man
blev født og det videre tidsspor gennem livets netværk af materie, energi, rum
og tid. Der findes også en dyb sammenhæng mellem de positioner planeterne
indtager og de mønstre som de danner foran Dyrekredsens kæmpe cirkel i
himlene.
Men
på samme vis som de fleste i de dage vidste; at man ikke kan sige noget præcis om den
astrologiske situation ene ud fra det soltegn, som en person fødes under, men nødes
til at gå ind i det mere nøjagtige tidspunkt, har man allerede fra gammel tid
også søgt at opdele Zodiakken i mindre mere overskuelige dele.
Der
synes ingen tvivl om, at man i mange semitiske oldtidssamfund inden den kaldæiske
magiske 7 dages uge, har opdelt en cirka 30 dages måned i 3 uger af 10 dage,
og det system bruger man stadig i astrologien, når man taler om at solen eller
en planet står i 1., 2. eller 3. dekanat, altså om det pågældende
himmellegeme
måles som opstigende, kulminerende eller nedstigende i det
pågældende
tegn.
I ægyptiske templer og papyrusruller, og også i gamle
mesopotamiske kileskrifter, findes de 36 dekanatbilleder, dels som billeder af
stjernehimmel, dels billeder af det daglige liv i den pågældende periode af året.
På de i de år alment anvendte horoskopers blanketter så man ligeledes hvert stjernetegn delt
op i de tre faser af hver 10o.
I
såvel kabbalah som i den salomoniske magi har man udviklet et endnu mere
underopdelt system: Shemhamphorash, hvor 72 gudsnavne angiver
dekanaternes
beherskere ved såvel dag som nat. Der findes endvidere også udviklet en cirkel
for både dag- og nat- engle og dæmoner med 72 deltagere. Den sidenhen
interesserede læser kan hente mere
viden herom i Salomons Mindre Nøgle: 'Goetia' (Crowley i boglisten).
Fra
de Hermetiske Skrifter, skrevet omkring 2. århundrede, vidst man, at man talte om
at dekanatcirklen beherskes af Pantomorfos, eller "den der former
alt og alle". Fidusen, både dengang og sidenhen -: At det nøjagtige fødselstidspunkt
danner den grundliggende personlighed. Og troede man ikke på andet, måtte man i
de dag dog indrømme, at den menneskelige hjerne registrerer alt gennem sanserne, og
at denne registrering starter, så snart man fødes, ja nogle taler og skriver
også om en bevidsthed inden fødselen. Man har udviklet en prænatal
astrologi, der søger at beregne undfangelsestidspunktet som den tidligste
spire til den personlighed, der manifesteres i tid og rum som mennesket med sjæl
og legeme.
Skulle
man som interesseret englerullelæser ønske at vide mere om fødselstidspunkternes mystik, ville man kunne finde
oplysninger om hvilken engel - blandt Tidens Engle - hver time på dagen beherskes
af for eksempel i "Salomons Store Nøgle"
(Mathers i
boglisten).
De
billeder af de 36 dekanater S.M.S. også her i englerllerne valgte at bruge, her i Scripta Magica
Supplementa (S.M.S.), Englerullerne, kendes fra traditionel kabbalah, Golden
Dawn og Aleister Crowleys "777", hører altså til i den
vestlige jødisk-kristne hermetiske tradition.
Læren
i denne tradition lyder, at Engles Orden kan manifestere deres engle: Ikke blot som
traditionelle Engle, men som billeder og syn, der på guddommelig vis bringer
det budskab, som englen formidler, direkte til mennesket.
Denne
erkendelseskraft, fortryllelsesformåen, denne spejlende mulighed for
selverkendelse gennem naturen og tiden, blev givet fra Gud, særligt til Tidens
Engle, efter at Syndefaldet og den lange rejse tilbage til Forløsningens Udløsning
begyndte. Denne rejse indebærer en fuldstændig forståelse af "Livets
Træ", som mennesket dog ikke må mæske sig med ("1. Mosebog 3:22-23"), men jo nok på en
eller
anden måde alligevel også ender med at få sat sine tænder i frugten fra, jvf. for eksempel
"Åbenbaringen 22:3-5"
og løftet om at mennesket
skal undfly syndefaldets forbandelse og herske i Evighedernes Evighed med
Kristus Jesus, Messias.
Hvis man derfor ville lidt længere ind i sin astrologiske grundperson, som den skabtes og afspejledes ved Tidens Engle, regnedes det for en fordel at finde frem til det dekanat, hvori man fødtes, gerne "direkte på graden".
Glemme skulle man heller ikke øjebliksastrologien, altså det stjernetegn og dekanat som verden og dens obervatører ethvert "nu" befinder sig i - igen gerne direkte "på graden". Med nøglerne til "Livets Træ" kan man let finde yderligere oplysninger i disse ruller og mange andre kilder.