Manual 1.7.0

Om den Ældre Futhark 24-Futharken

Der findes mange som tror, at de har fundet ud af hvorfra runerne stammer, ja, end og hvornår de første runer blev ristet, altså hvornår de blev skrevet. Faktisk ved man ikke fra den officielle runologi, altså den videnskabelige udforskning af runerne, særligt meget herom.

	Når især udenlandske runebøger ofte anvender denne runerække, skyldes det nok først og fremmest, at man snobber for det gamle, også selv om man faktisk ikke forstår det, og for det andet måske netop det, at når man ikke ved så meget konkret om denne række, så kan fantasien få frit spil.
	Faktisk forholder det sig nok sådan, at runerne i 24-futharken gik i glemmebogen, da man ikke brugte dem til noget, så på vikingetiden, hvor man lavede 16-futhorken, har man ikke kendt noget videre til disse tegn, og har, da man udformede futhorken, kun taget tegn for de lyde man reelt brugte i sproget, på samme måde som moderne arabisk ikke har tegn for lydene V, J og P.
	Så husk - når du ser udlægninger af den gamle runerække, futharken, at de altid bygger på fri fantasi.
	Man har tre videnskabelige teorier, ja egentlig fire, om man tager endnu een, en ret sandsynlig en, med, den som stammer fra Erik Moltke i en artikel i "Nationalmuseets arbejdsmark" 1957.
Herover Møjebostenen

1. Går ud på at runerne stammer fra Grækenland
   Bevis: blandt andet at alle runerne har et navn og det har de græske bogstaver også, samt en vis lighed mellem nogle runer og nogle græske bogstaver. Teorien stammer fra blandt andre Otto von Frisen.

2. Runerne oprinder fra latin
   Bevis: Mange ligheder mellem runer og latinske bogstaver, for eksempel S, F, I, M og andre. Teorien stammer fra den store danske runolog Ludvig Wimmer

3. Runerne kom fra etruskisk kultur
   Bevis: Der boede germanere op til etruskerne, som boede i Umbrien og Longobardiet, Østrig og Schweiz. Og vi kender i hvert fald fire såkaldte "Alpine" alfabeter, som har en hvis lighed med runer. Teorien stammer fra Carl J. S. Marstrander.

4. Handelsfolk udviklede runer til handel
   Bevis: De ældre futharker som man har fundet, har alle forskelligheder og først i de sidste tider, hvor man brugte futharken, ser det ud til, at den bliver nogenlunde ens i hele det område, hvor den anvendes, man tog altså fra tegnsystemer, man i forvejen kendte.

Den Futhark man blev enige om havde 24 stave og blev, ligesom senere med "Den Yngre Futhork", delt i tre familier, eller ætter. Hvad de egentlig hed ved videnskaben ikke, men i dag kaldes de i "24-futharken" for: "Frejs Æt", "Hagalls Æt" og "Tyrs Æt", - otte runer i hver æt eller altså familie.

Manual 1.7i

Fakta som vides om 24-futharken

• Videnskaben ved reelt intet om deres oprindelse.

• Oldforskningen finder dem først i cirka år 200.

• Runerne står i nogenlunde samme orden som nu, men altid med varianter i tegnenes grafiske form. Der findes faktisk over to hundrede forskellige grafer (variationer af tegn) alene i 24-Futharken.

• Visse lyde brugtes kun i sammenhæng med nedskrivning af hele futharken. Det lyder måske mærkeligt, men man har stadig sådanne tegn i det endnu aktuelle latinske alfabet, for eksempel: Q, W, X og Z, som alle kender navnet på, men som de færreste kan skrive i håndskrift - altså: i skråskrift - bogstaver som kun bruges i ganske sjældne importerede ord.

• De ældste fund af disse futharkruner stammer fra: Rumænien, Polen, Gotland, Norge; - senere - cirka år 400 igen af almindelig tidsregning, findes de også i Danmark. Man finder dem endvidere i Tyskland, Sverige, Irland og England.

• Indskrifterne står overvejende med enkelte eller ganske få ord, på brugsgenstande og lignende, kun meget sjældent på rigtige runesten, og desværre ofte meget svære at tyde.

• Man kender omkring 100 tegn, men de fleste kan sagtens ses i sammenhæng, da tegnene ofte genfindes i hele futharken, og det synes i reglen ikke svært at se, hvad de har stået for, men selve ordene kender man sjældent.

• Runerne i den Ældre Futhark havde navne, og til forskel fra de græske bogstaver havde navnene en større betydning: Runen Jara kunne ristes på mange måder, men hed altid "Jara", som betyder "år", eller rettere "godt år". Det ord findes bevaret i tysk "Jahr" og i engelsk "year", hvor "j" bliver til "y", som dog udtales "j" på engelsk.

• Men mange af disse runenavne regnes reelt for ukendte, lige meget hvor opfindsomt de udlægges udfra tvivlsomme betydninger fundet i ordbøger over ords oprindelse - altså: etymologiske leksika - og udfra gamle magiske discipliner så som "klarsyn".

Først da den S.M.S. skematiske fremstilling, som anvendes i "SunnaRiten" og bemærk, at de påfølgende runevers til hver af de 24 runer kun indirekte handler om, hvad man tror at vide om runen, men i høj grad handler om en tilskrivning af disse 24 runer til døgnets 24 timer, hvilket opstod som en tilfældighed, en fortolkning af disse gamle 24 runer i forhold til den kalenders dag og nat altså det døgn, man stadig alment brugte i S.M.S.-manifesteringstiden og som man ønskede at indfange i Sunnariens tidsmiljø. Man kunne måske kalde disse 24 tidsmæssige runevers en fra S.M.S.-tiden skabt runerække - i modsætning til de påfølgende runer her i Runerullerne, altså de angel-saksiske hvis runevers kendes fra gammel tid.

24 timer syv gange = en syvdages uge.

Et egentligt forsøg på en almen praktisk fortolkning af disse runer besluttede man dengang i S.M.S. at udelade, primært fordi det gjorde så mange andre, og sekundært heraf at heller ikke de vidste så meget om disse gamle runer som fastholdt ovenfor. Dog kan de 16 runer jo genkends fra den senere Futhork og med de øvrige runerækker, kan den runeinteresserede selv let kommer til klar kraftig kunnen (K.K.K.) herom.

[OP]