Manual 3.6

De Tolv Nordiske Gudeboliger

Manual 3.6.0  Grimnirkvadets Gudeboliger
Manual 3.6A

Gladhjem (Vædder)

Manual 3.6B

Trymhjem (Tyr)

Manual 3.6C

Bredeblik (Tvilling)

Manual 3.6D

Himmelbjerg (Krebs)

Manual 3.6E

Folkvang (Løve)

Manual 3.6F

Glitnir (Jomfru)

Manual 3.6G

Noatun (Vægt)

Manual 3.6H

Videland (Skorpion)

Manual 3.6I

Taksdale (Skytte)

Manual 3.6J

Alfhjem  (Stenbuk)

Manual 3.6K

Valaskjalf  (Vandbærer)

Manual 3.6L

Synkebæk (Fisk)

 Manual 3.6.0 Grimnirkvadets Gudeboliger

Nogle vil måske undres over, at der i de omstående tolv formularer for gudeboligerne (altså for dyrekredsen) bruges ikke blot de velkendte oldnordiske bogstavrim, men også de med kristkirken ankomne inde- og enderim. Dette hænger sammen med, at S.M.S. ikke her ønskede at præsentere en død tradition eller en konservativ tradition, som holder sig i live på trods af sin moderne tid., nej S.M.S. præsenterede og repræsenterede en levende tradition, som havde taget, alt hvad den kunne bruge, til sig, og som ønskede at vise sig både bedre og mere slagkraftig og dermed med tiderne mere brugbar end de tankeretninger, som den overgik.

Gudeboligerne findes beskrevet i "Den Ældre Edda": "Grimnirs Mål" II sang vers 4-17 her efter Thøger Larsens oversættelse:

4.

Helligt er landet, som ligger strakt
aser og alfer nær,
i Trudhjem skal Tor være
til guder af stol styrtes.

5.

Ydale kaldes, hvor Ull har bygget
sig en sal til bolig;
Frey fik Alfhjem i olddage
af guder i tandgave.

6

Den tredje bolig af blide guder
fik en sølvtækket sal,
Valaskjalf, som var af en as
bygget op i olddage.

7. 

Den fjerde er Synkehæk. Svale bølger
ofte nynner derover ,
hvor Odin og Saga sammen daglig
glade af guldkar drikker .

8. 

Den femte er Gladhjem, hvor gyldenskær
Valhal ligger og lyser,
der vælger Hropt de våbenslagne
døde mænd hver dag.

9. 

Let kendes altid af Odins gæster
salen, de kommer at se.
Spyd til sparrer og skjolde til tag,
brynjer langs bænkene lagt.

10.

Let kendes altid af Odins gæster
salen, de kommer at se.
Varg hænger vesten for døren,
og ørn over den luder.

11.

Den sjette er Trymhjem, hvor Tjazi boed,
den meget mægtige jætte, -
den skære gudebrud Skadi nu bor
på faderens fordums tofter .

12.

Den syvende bolig er Bredeblik,
den sal, som Baldr bygged;
der i landet ligger, som jeg ved,
færrest fare-runer.

13.

Den ottende er Hejmdals Himmelbjerg,
han hersker over helligdomme,
Gudernes Vogter i sin våning drikker
glad den gode mjød.

14.

Den niende er Folkvang, hvor Freyja råder
for alle sæder i sal;
den halve val hun vælger hver dag
og Odin den anden halve.

15.

Den tiende er Glitnir med gyldne støtter
og sølv til salens tag,
dér færdes Forseti de fleste dage
og ordner alle trætter .

16.

Den ellevte er Noatun,
Njord har bygget denne sal til sig,
Menneskefyrsten menløs hersker
i højtømret helligdom.

17.

Græs gror og grenede buske
i Vidars land [Vidde];
der svinger af hesten sig sønnen, når faderens
mord han modig vil hævne.

For en fuldere forståelse af det mytologiske stof i disse remser henvises til gode mytologiske håndbøger, i første omgang vil læseren finde megen hjælp i "Nordens Gudekvad" ("Den Ældre Edda") og i "Snorris Eddasagn" ("Den Yngre Edda"), især i "Skjaldeskabslæren".

Gudeboligerne kaldes også Galaxens Nordiske Gudeboliger (G.N.G.) eller Zodiakkens Nordiske Zoner (Z.N.Z.).

SOMMERHALVÅRET

Gudebolig

StjerneTegn Hersker   Start  

Gladhjem

    Vædder

Hroptn

21/3

Trymhjem

        Tyr

Skade

21/4

Bredeblik

     Tvilling

Balder

21/5

Himmelbjerg

      Krebs

Heimdal

21/6

Folkvang

       Løve

Freya

23/7

Glitnir

     Jomfru

Forsete

23/8

VINTERHALVÅRET

Gudebolig

StjerneTegn Hersker   Start  

Noatun

      Vægt

Njord

23/9

Videland

   Skorpion

Vidar

23/10

Taksdale

      Skytte

Ull

23/11

Alfhjem

    Stenbuk

Frey

22/12

Valaskjalf

  Vandbærer

Vale

21/1

Synkebæk

       Fisk

Saga

20/2