Manual 1.3   

De 8 TideHvervsRiter 

Manual 1.3.0

Højtidernes Hjul

Manual 1.3.1 Oversigt
Manual 1.3.2

Kuluriske Riter

Årets 8 Tidehverv

Manual 1.3.A Imbole
Manual 1.3.B

Forårsjævndøgn

Manual 1.3.C Majdag
Manual 1.3.D Sommersolhverv
Manual 1.3.E Lamas
Manual 1.3.F Efterårsjævndøgn
Manual 1.3.G Samhain
Manual 1.3.H Vintersolhverv

Manual 1.3.0

Højtidernes hjul

Herfra kan S.M.S.-rullen ikke garantere, at det bliver den rene skære sandhed som står skrevet (S.S.S.), for dengang A.M.A.-manifesteringen foregik fandtes der kun lidt overleveret fra disse højtider i fortiden som gennem tiderne enten forsvandt eller blev kristificeret. Man kender til tre af festerne fra sagaerne: Freja-festen, Jule-festen og Disa-blotet, men der kan udmærket findes fire eller endog flere endnu (E.F.E.).

Nogle af blot-navnene har overlevet ind i disse manifesteringstidernes sprog, for eksempel "Jul" og "Påske". Påske hedder på tysk "Ostern" efter Astara en gud for foråret, denne gud menes af nogle lig med Asa-kvinden, asynien, Vår.

Freya-blotet foregik mærkeligt nok om efteråret, skønt hun jo også kendes som, den der gør naturen grøn, får safterne til at stige, fører partnerne sammen og får faunaen til at springe ud, men her tænkes der måske mere på avlens resultater end på selve avleakten, måske mere på høsten, dens rigdom og de glæder som følger i de mørke efterårs- og vinternætter, sådan tænkte man dengang herom.

Ved blot-fester gjaldt der andre regler end normalt. For eksempel lukkede man ikke fremmede ind, mens der foregik blot. Derimod regnedes alle som blev inviteret og som kom med til ætten, og det forventedes at de deltog i festen på lige fod med alle andre, mens mennesker under S.M.S.-manifesteringen afholdt mange blot i denne kalender, hvor fremmede efter fælles overenskomst velvilligt blev inviteret og deltog.

Det skete så gerne ved sådanne lejligheder, at en Vølve (som kendt fra Vølvens Spådom) har deltaget. Så bad man hende måske om et kvad, og for at skaffe sig ørenlyd begyndte hun da. (Vålvens Spådom vers 1) Her i en dengang ofte anvendt S.M.S.-oversættelse:

HØRER MIG, alle hellige slægter,
større og mindre ætter af Heimdal,
du jo, Valfader, vil, jeg skal skildre
folkenes flertal, hvad jeg først har set.

Danskerne og de andre nordiske folk har nok altid elsket poesi især sange. I årtusinder fortalte nordboerne eventyr og fremsagde vers, altid gjaldt det om at tale og tænke (T.O.T.) klogt, at vide meget og mere (M.O.M.). Nordboere kendte til runerne i den gamle futhark i århundreder, uden at det førte dem til at skrive sange og sagn (S.O.S.) ned, selv beretningerne om folket selv, familiesagaerne, lærte man udenad i de lange vinternætters ly (L.V.L.).

Faktisk først da nordboerne besluttede at skabe "den yngre Futhork", altså den 16-futhork Runerullerne her har beskrevet, først i vikingetiden begyndte man at skrive for alvor.

Da de sorteklædte kom fra romerriget med deres kristendom og skrivesprog, tog nordens folk mod impulsen med stor lærevillighed, nogle få århundreder efter havde man selv skrevet kvadene og beretningerne i Eddaerne ned. På få århundreder gik nordens mennesker fra en mundtlig kunstnerisk og videnskabelig huske-kultur til en skriftlig læsekulturs studier (S.L.S.).

I modsætning til brødrefolken i sydens lande, satte Nordens mennesker Odin, vismand og poet, øverst blandt guderne. Visdom og poesi: måske derfor stammer mange førende videnskabsmænd poeter vismænd (V.P.V.) fra den kølige nordeuropæiske kulturkreds (K.N.K.), og måske bliver det derfor stadig den kultur, som nordens mænd har skabt, den såkaldt 'moderne, vestlige kultur', som alle folk i alle andre lande stræber for at nå op på siden af og holder som dels hjælpere, dels forbilleder eller fjende-billeder.

En anden ting, som man i Norden havde tilfælles med de sydlige broderfolk: trangen til at feste, altså til at glædes i venners lag og til at takke Alfader for den vidunderlige magiske virkelighed (V.M.V.), hans trolddom har skabt.

Sådanne fester holdt man ved de store kosmiske begivenheder som markerer kalenderen. Nedenunder samler teksten først disse festdage (F.D.F.) i skemaer, og bagefter i de påfølgende ruller bruger riten de traditionelle vers i "Odins Runesang" samt nogle moderne festdigte fyldt med nordisk visdom og runemagi.

Her en oversigt over de otte fester:

Manual 1.3.1

Årsfester og runer

Dato

Blot

Rune

2-4/2

Imbole

Sôl

21/3

Forårsjævndøgn

Birk

1-6/5

Majdag

Lagu

21/6

Sommersolhverv

Fe

1-8/8

Lamas

Thurs

21/9

Efterårsjævndøgn

Reid

1-8/11

Samhain

Hagal

21-23/12

Vintersolhverv

Iss

Manual 1.3.2

Kuluriske Riter

En række kulurriter for privatpraksiserende personer (PP.P.) med henvisninger for grupper

 Forklaringen

Manual 3.3.02 Skema Årshjulfestens paraphernelia

Fest

Dato

Kompas

Rune

Våben

Mad

Element/Sans

Samhain

1/11

Nordvest

Hagall

Økse

Fars/Suppe

Vådt       

Tørt  

VinterSolhverv

21/12

Nord

Iss

Skive

Steg/Kage

Jord   

Følelse  

Imbole/Kyndel

2/2

Nordøst

Sôl

Lampe

Ost/Brød

Kulde 

Varme  

Forårsjævndøgn

21/3

Øst

Birk

Kniv

Æg/Vildt

Luft        

Duft  

Majdag Beltane

1/5

Sydøst

Lagu

Stolpe

Urt/Mjød

Tørt       

Vådt  

SommerSolhverv

21/6

Syd

Fee

Stav

Frugt/Grønt

Ild           

Syn  

Lamas

1/8

Sydvest

Thurs

Segl

Vildt/Sild

Varme 

Kulde

EfterårsJævndøgn

21/9

Vest

Reit

Kop

Grød/Mjød

Vand     

Smag

Forberedelsen

000        Hvis man opfører riten derhjemme indendørs hos sig selv, skal man nu rydde plads til en cirkel.

              Man skal i det mindste have så meget plads, at man kan stå i midten og række sin ene arm vandret ud i luften.

00          Når man står sådan med armen, skal man kunne vende sig omkring, hele cirklen rundt, og stadig have armen strakt ud. Helst skal man gerne kunne have mindst begge arme strakt ud, da man jo nemlig skal kunne gå fra cirklens centrum ud til de forskellig punkter på sin cirkel.

0            Man bestemmer nu verdenshjørnerne fra sit centrum. Først østen hvor solen står op, så modsat vesten hvor solen går ned, så syden hvor solen står højest, så norden hvor solen ej mere ses. Nu når man da tilbage til østen og derfra måler du nu halvvejs til syden, ja finder syd-øst, og man måler halvvejs fra syden, ja finder syd-vest, og man måler halvvejs fra vesten, ja finder nord-vest og man måler endelig halvvejs fra norden ja finder nord-øst. Således finder man de otte punkter på årets hjul.

Nu hvor man befinder sig ved den fest som hedder ... ligger porent i ... (se skema foroven).

1.           Man afmærker sin cirkel. Man kan fæstne lidt snor i centrum, med en nål, lim, tape en sten eller hvad der nu passer. Og så går man så langt ud ad og med snoren, som man nu vil have og som man har plads til, og man går nu højre om indenfor cirklen og hele vejen fra porten tilbage til porten, idet man raditionelt lader en lille dør stå åben, indtil det hele står klar og man kan begynde på ritualet. Man træder nu aldrig på sin cirkel, men går kun ud og ind af sin port, og når ritualet står fuldbyrdet åbner man igen i denne port. Nu afmærker man altså cirklen på den passende måde, som man har fundet ud af.

Måske lægger man et langt reb ud hen over sit gulvtæppe, eller man tegner måske op med kridt på sit gulv. Måske lægger man en lille vold af sand hele vejen rundt, måske står man udendørs og pløjer sig en fure i sand, jord eller græs. I hvert fald afmærker man sin cirkel, idet man går ud til den passende port og skridter hele vejen rundt højre om.

2.           Nu afmærker man altså tydeligt de otte punkter, som man før fandt, da man målte op til cirklen og dens aktuelle port. Måske afmærker man blot sin cirkels otte punkter med et lille fyrfadslys, måske opsætter man en passende sten, måske har ens viden, indsigt og opfindsomhed ladet en bygge eller på anden vis skabe otte passende mærker, som altid opsættes i den cirkel og som har samlet sig i en passende sæk, kasse eller taske. Hvis man prøver riten for første gang, så kan man nu blot finde otte genstande, hvad som helst, kopper, mønter brug fantasien. De otte tegn som man kan hugge i sten, snitte i træ eller tegne kan man finde her i "Runerullerne" og andre steder.

Man starter simpelthen med at gå fra sin cirkels centrum i en lige linie, en diagonal, ud til det passende punkt på cirklen. Aktive troldfolk bruger et kompas så kan man måle helt nøjagtigt op. Men en cirkel på slump skal nok fungere alligevel her i denne rite.

Så man tager altså sine otte mærker og går ud med den passende tingest som man opsætter midt i sin dør, sin port ud fra cirklen. Hvis man nu - i løbet af sine forberedelser - har brug for at forlade sin cirkel, må man huske at passere sit mærke i porten højre om, så man har det på sin venstre side når man forlader cirklen, og når man igen går ind i cirklen skal man også tage den højre vej og igen have mærket på sin venstre side - sådan siger megen gammel troværdigt virksom troldomskundt (T.V.T.)

Efter at man har opsat det for festen og punktet på cirklen passende tegn, går man nu højre om i sin cirkel, og ved hvert af det øvrige syv punkter nedlægger man det passende mærke, hvert mærke så at det forefindes som forordnet (F.S.F.).

Til sidst når man da tilbage til mærket som man først opsatte i sin port ud og ind af cirklen, og man vender tilbage ad den lige linie til sit centrum. Naturligvis: om ens fantasi, kunnen og indsigt byder en det, så mumler, synger, siger, danser eller ringer man, eller hvad man nu finder passende, mens man udlægger de otte festmærker.

Nå, de otte mærker står altså nu klart markeret, så man ved nu, at man deltager i årstidernes store, vilde virkelige symbolik, glædelig ....

3.           Nå, nu mangler man egentlig ikke så meget af sin forberedelse, det vil sige: hvis man kender disse riter godt og har skaffet sig de for riten passende genstande. Ellers kan der komme en del renderi ud og ind af porten nu, for man skal have følgende genstande rede, nu hvor man fejrer en af de otte tidehversfester har man gerne skaffet sig følgende:

De fire grundliggende tryllevåben. Den erfarne bruger har sit eget sæt, hvis man prøver riten for første gang, så kan man vælge det mest almene symbolsæt, der kendes for disse våben: for sværdet tager men en kniv, for staven tager man en gaffel, for skiven en tallerken og for koppen en kop.

Find disse våben frem, enten fra deres indviede gemme, eller ved at gå ud af den højre dør i porten med mærket ved venstre hånd til et køkken, hvor man kan udvælge sig en passende kniv, gaffel, kop og tallerken. Tag gerne gamle sjældent brugte genstande ikke skarpe eller store knive. Professionelle troldfolk søger om våbentilladelse hos politiet og lærer at bruge blankvåben forsvarligt. Begynderen finder en passende lille ufarlig kniv.

Når man som begynder står med kniv, gaffel, kop og tallerken kigger man et øjeblik intenst på dem og tænker på, at de skal hjælpe som symboler i det store mønster der bygges, ens egen opfindsomhed skal nok hjælpe en frem, de første fremmumlede næsten skamfulde trylleord fra underbevidstheden skal man blot trygt stole på. Professionelle troldfolk analyserer sådanne ord og opnår dybere indsigt derved (D.I.D.), så begynderen stoler også her på sig selv og sin indre afbalancerede indsigt (I.A.I.).

Man oplader nu sin cirkels indre ved at placere sine fire grundliggende magiske våben omkring dette cirklens centrum, hvor man har opsat en lille kasse, et lille bord, en pude, en pæl, altså en art alter. Ovenpå eller omkring dette alter placerer man nu sine fire elementvåben, således at man opsætter eller henlægger kniven i syden, gaflen eller staven i østen, koppen i vesten og så tallerkenen i norden.

Da man i alle disse kulur- eller tidehvervsriter følger solens gang gennem årets hjul, bør man også følge denne rækkefølge, når man nedlægger sine våben: man starter med kniven i syden hvor solen står stærkest (S.S.S.), krydser så over til østen hvorfra solen kommer, går til vesten hvor den forsvinder og endelig til norden hvor den ikke findes, således følger det våbensegl solens liv i evig energi, samtidigt med at man har tegnet runen Sigel, altså solrunen, sejrsrunen, Sol omring sit centrum med sine fire grundliggende våben: kniven, gaflen (altså staven), koppen og tallerkenen (altså skiven).

Nu kommer så det med dragten, hvis man ikke udfører rien for første gang, så har man sikkert iført sig en passende klædning, hvis ikke må man ud at løbe igen: man skal nemlig nu finde sig en passende klædning. Urfolket smykkede sig med klæder, find nu, meget gerne en passende klædning at hoppe i.

Man kender selv dit trylleagtige tøj (TA.T.) find det og tag det på nu, eller tag i det mindste et tørklæde og bind det om panden, så har man en art krone, man kan jo stikke en sten, mønt, fjer eller andet passende i sit pandebånd. Professionelle troldfolk syr deres dragter som udtryk for tanker og valg indenfor korrespondenserne, altså det symbolske sprog der binder trolddommen sammen, man tænker over farvevalg, mønstre, snit og lignende.

Og nu har man således gjort sig rede. Igen har man brugt sin fantasi, har måske parfumeret sig, bærer særligt udvalgte smykker og andet, kort sagt man har smykket dig til at gøre noget særligt: trolddom!

Til denne fest skal man endvidere have sig en dram og en god bid brød, dem skal man nu finde sig, vælg den drik som passer bedst, den som siger intuitionen noget og det samme med brødet. Man kan gerne smøre brødet og belægge det, eller i stedet tage en frugt, hvad man nu helst vil. Drikken hælder man i koppen og godbidden lægger man på tallerkenen, husk at lægge et gran salt eller to på tallerkenen, hvis man i denne tid vil anråbe guderne om støtte eller venskab eller beskyttelse (brug dog kun salt når nødigt).

Se nu mangles kun de ting, som specielt skal bruges i denne rite: nemlig dem man kan finde frem til, hvis man studerer skemaet under forklaringen foroven og også mange andre gode kilder til Forn Sidr eller folkets fjerne fortid (F.F.F.). Man kan også studere de følgende "Runeruller" her hvor ritens gang præciseres med tekst, tegn og gerninger - og hvis man (forståeligt nok) finder Finnur Magnussens gamle oversættelse af Odins Runesang for svær, ja så kender man som S.M.S.-læser jo også Thøger Larsens oversættelse og mange andre mere moderne og mundrette. Bare man holder sig til de rette vers på de rette steder og tider, så kan man fastholde riten som en ordentlig ja glædelig og skøn S.M.S.-tidehvervsrite.

[OP]