Ordet futhork dannes af de seks første runer i runerækken, de seks runer som svarer til bogstaverne: f, u, th, o, r, k. - Så "futhorken" betyder altså runerækken, runebogstaverne.

Der findes flere forskellige (F.F.F.) runerækker, som det forklares senere, den runerække. S.M.S. først og fremmest (F.O.F.) anvendte dengang under S.M.S.-manifesteringstiden, kaldes Den Yngre Futhork eller 16-futhorken efter de seksten tegn i denne runerække: de seksten indviende runer i S.M.S. "Indvielsensriten", som kan læses i Ritualrullerne.

De 16 Runer i Futhorken

Fe	Ur	Thurs	Oss
Reid	Ken	Hagall	Naud
Is	As	Sôl	Tyr
Birk	Manr	Lagu	Yr

Manual 1.01

RuneStensRistningerne (RSR)

Stort set alle gamle historiske danske runesten står runemæssigt skrevet (S.R.S.) med 16-futhorken. Det gælder også i Sverige, mens der i Norge findes enkelte sten, skrevet med 24-futharken, en runerække med 24 runer, som - i sammenhæng med de af forhistorien faktisk overleverede og forefindende printede praktiske runer (P.R.P.) - regnes for uvæsentlig, da de meget få oprindelige indskrifter som kendes med denne gamle række, også kaldet "Den ældre futhark", består af enkelte ord og tit ikke kan tydes. 

Den fjerde rune i den gamle række "a" (as) blev i den nye række til "o" (oss) heraf forskellen med en gammel futhark og en yngre futhork

Videnskaben ved visseligt (V.V.V.); at 16-futhorken, også kaldet "Den yngre futhork", blev til i tiden omkring 750 af den almindelige tidsregning altså samtidigt med vikingetiden tog fart, så når det drejer sig om visdomsruner i vikingetiden (V.I.V.) betyder det kún 16-futhorken.

På grund af sprogforskere som:

Rasmus Rask (1787 -1832 e.v.); Vilhelm Thomsen (1842-1927 e.v.); Karl Verner (1846-1896 e.v.); N.L. Westergaard (1815-1878 e.v.); Ludvig Wimmer (1839-1920 e.v.) og andre nordiske germanske filologer, kan læsende mennesker stadig tyde disse runesten fra vikingernes fjerntforgangne verden (V.FF.V.).

Måske tydes ikke altid dén mening, som runerne havde, for de som rejste stenene, men stidig forståeligt for S.M.S.-manifeteringstidens moderne almene mennesker (M.A.M.). Det virkede derfor naturligt, at man overalt i datidens Skandinaviske forsamlinger af Aktive Oldforskere (A.O.) overvejende anvendte 16-futhorken, som dog findes i to varianter, ja der findes flere om man går i detaljer med, hvordan forskellige vikingegrupper rundt omkring i Norden har tænkt ja stadig tænker.

Grundliggende finder der dog to 16-futhorker med mindre forskelle:

• dels en dansk- svensk,

• dels en norsk-islandsk.

Men disse to futhorker ligner hinanden så meget, at der sjældent opstår forståelsesproblemer. Forskellene kan så at skrive stort set ikke ses i tegnene, den fremgår af grammatikken ikke af grafikken. Disse to næsten ens runerækker opstod, på grund af den udvikling sprogene tog i disse år.

En anden udvikling, som kan ses på stenene (S.P.S.), angår spørgsmålet om, hvilken retning runerne skrives og læses i. Da kristkirken kom til Norden omkring årtusindeskiftet med sine latinske skrifter, begyndte runeskriverne så småt også at skrive fra venstre mod højre og fra oven af og nedad, de ældste sten blev dog skrevet nede fra og op og ned igen uden en almindelig forud fastlagt rækkefølge.

Manual 1.02

Hvem mener hvem? (H.M.H.)

Man kan ikke altid se, hvem der henviser til hvem i runeindskrifterne. Mange sten rejstes over en far eller søn, mor eller datter, ja familie længere ude kunne komme med i teksterne. Når der så skrives om en persons kvaliteter, for eksempel: 'Han levede et godt liv', bliver det i nogle tilfælde svært at se, om der nu menes den, som mindes på stenen, eller den, som satte mindet.

-: dobbeltbundede bemærkninger kunne måske betegnes som noget alment i fortidens måde at kommunikere på, jævnfør det dobbelte ordspil i Malstenens runegåde.

Fortidsminder fra hele kloden rummer ofte en hel del pral, den genfindes let i runestenenes tekster, måske fordi man anså det for en god gerning at rejse en mindesten.

En del af runestenene fra vikingetiden stod - udover som mindesten - også rejst og viet til en af guderne: en asagud eller en vane.

I Danmark viedes sten som regel til Asa Tor, tordenvejrets bukkerytter,  verdensslægternes værn (VS.V.) også skrevet VerdensSlægtersVærn (VSV).

StorTor som ejer hammeren, Mjølner, og lader den falde, når det passer ham. Men også Frey findes, Gudernes FyrsteGut (G.FG.), Frey Gerdas Fyr (F.G.F.).

Omkring Tors sønner: Modi & Magni (M.&.M.), fortælles der også 'meginstein'-sagn.

Der findes også runesten af rent magisk natur, det vil sige, at de har magisk kraft manifesteret (M.K.M.) i form af specielle runer eller remser (R.E.R.), hvor runerne ristes rituelt (R.R.R.) med henblik på en magisk handling.

Sådanne runer kendes blandt andet som "binderuner", "samstavsruner" og lignende og det vil alt sammen blive forklaret i disse Runeruller.

Manual 1.03

16-Futhorken

S.M.S.-rullen her vil først gennemgå runerne i 16-futhorken. Teksten forklarer hver runes egenart, både som bogstav i et skrevet alfabet, som tegn i tiderne (T.I.T.) og i arbejdende magisk anvendelse (A.M.A.).

Så vil S.M.S.-rullen dernæst fortælle om de otte måder "Edda": de gamle kvad, og sagaerne: de gamle beretninger, omtaler og anvender runerne på. Derefter kan læseren anvende runerne som de vides anvendt i traditionen og som de stadig anvendtes af nordiske mennesker i S.M.S.-manifesteringssamtiden.

Så vil teksten tage disse runer, "16-futhorken" som altså indgår i Indvielsesriten (I.I.I.) og lade dem vandre gennem årets otte tidefester.

Som en art vikingealmanak vil visdomsord lede læseren gennem det gamle  nordiske år. Alternative Antikvarer (A.A.) det vil skrive Curatores Rerum Antiquarum Alii (C.R.A.A.) yder hermed et bidrag.

Og dernæst gennemgås kort de andre runerækker, samt endelig mere udførligt de to andre runerækker som anvendes i henholdsvis "SunaRiten" (nemlig "24-futharken"), og i  "ManiRiten" (nemlig Angler-Friser futharken).

 I vedhænget vil teksten endelig fortælle om runerne i Sagn & Saga (S.&.S.), og i uddybningen vil tekst og billeder gennemgå nogle af S.M.S.-manifeteringstidens runesten. Afsluttende vedføjes i et tillæg nogle runesange og -remser (R.O.R.) og dertil S.M.S. sangbogen "M.M.M." det vil skrive Mange Mægtige Mål" med tryllevers og -remser (T.O.T.) fra Eddaerne, samt "Eddagal" Eddakvadende sat i moderne avanceret musik (M.A.M.).

Alt til anvendelse blandt skandinaviske runemagikere under Aktive Oldforskere (A.O.), det vil skrive Dilligentissimi Antiquitatis Inquisitores (D.A.I.), samt til gavn for Alternative Antikvarer, det vil skrive Curatores Rerum Antiquarum Alii (C.R.A.A.).

[TOP]