Forord til Runerullerne

Runerullerne findes i flere forskellige version - altså også i andre versioner end de her anførte - men den hér anførte version afviger fra flere andre ved også at beskrive andre runerækker end den alment kendte og brugte -: Den såkaldte Yngre Futhork, vikingerunerne. Dette skyldtes især det forhold, at der i årene for S.M.S.-manifesteringen voksede en for den tid "moderne" runeristertradition frem. Der blev altså rejst nye runesten efter århundreders tavhed. Og naturligvis -: For aktive i dén tradition blev det vigtigt at finde fælles fodslav (F.F.F.) omkring de skrifttegn og skrivemåder man overalt i Norden nu anvendte, når man rejste sten. - For fuldstændighedens skyld kommer den anvendte Runeremse her igen-igen:

Futhorken som sunget i Runesangen:

Futhorken som smedet af vikingesmeden Alan Daugaard dette oplæg bytter, som det fremgår, om på Man og Lagu:

Nå, men her i Runerullerne medtages også den såkaldte Ældre Futhark samt friserrunernes angel-sakser-runerække -: To gamle runeremser der jo  blandt andet også fandt anvendelse i Sunna- og Mani-riterne under S.M.S.. Alle tre rækker hører til i folkefortiden og om end de blev overgået i både praktisk brug og anvendelse af disse også her meddelende latinerbogstaver, så forsvandt runerækkerne aldrig af folkenes hukommelse. De få ældre, erfarne runologer oplevede jo altså så i de år stor interesse for feltet, og - som beskrevet ovenfor - en interesse der gjorde det muligt for runologer at blive runehuggende, runeristende runemestre som satte varige mindemærker fra én tid til al eftertid med god gammel gammen (G.G.G.).

Så Runerullerne i den her til skærms satte form har to indhold - runerækkerne og runesten - som fremstilles udfra deres traditionelle placering i årstidernes skiften og med den naturens cyklus om mennesker og deres bevidsthed. Og således peger afslutningen sin læser videre til substansen bag runetegnene: Nordens gamle myter som kommer igen under rullerne med Eddagal.