Manual 3a |
Kinesernes 36 Krigsstrategier (K.3.K.) |
Seks Grundliggende Strategier (S.G.S.) |
|
Strategier
for den overlegne (1-6) |
|
Manual 3a2 |
Strategier
for konfrontation (7-12) |
Strategier for angreb (13-18) | |
Strategier for forvirrede situationer (19-24) | |
Strategier for at få fodfæste (25-30) | |
Manual 3a6 | Strategier for desperate øjeblikke (31-36) |
Wolfgang Eberhard nævner tallet 36 i sit kinesiske symbolleksikon (p. 288). Han påpeger, at den første kejser, Shi-huang-di, grundlagde Riget i Midten på grundtallet 6. Således havde Riget 6 * 6 provinser, og uden om Riget fandtes der 36 barbariske, vilde folkeslag.
Hen mod bronze-alderens slutning beskrev taoist filosoffen, Huai-nan-zi, de vilde folkeslag også som 36:
10 i vesten
6 i østen
13 i syden
7
i norden
Omkring tiden for HermesSkrifternes tilblivelse, altså cirka 2 århundrede e.v. var Kina delt i tre kongedømmer: Wei, Shu & Wu. Fra den tid stammer nedfældningen af de oldgamle 36 typer krigslist. Gao Yuan genfortalte disse i sin bog, 'Lure the Tiger out of the Mountains', som udkom i England år 1991 e.v.
I tilfælde af krigeriske tider med omsorg og værn nødigt gengives de omstående - også som et udmærket eksempel på den østlige 6-tals tænkning i kvadratet 36.
Disse krigsråd kendes altså som 'De 36 kinesiske krigsstrategier', som fremstillet i Yuan's højst læseværdige bog, der giver lærerige eksempler fra traditionelle kinesiske overleveringer og fra den tids moderne internationale forretningsliv.
-
Det udgjorde en samtidspolitisk pointe for S.M.S. at notere
Kinas krigskunst midt imellem den åndelige skat skabt af det beklageligvis
kinesisk besatte tibetanske folk omend disse de bedste
ønskers bønner (B.Ø.B.) om fred stadig havde trange kår i disse år.