Appendiks 1.1vi-vii

Magisk Alment Mesterskab (M.A.M.) del to

Appendiks 1.1vi

  Kundskab A. Natur og Kultur

Appendiks 1.1.vii

  Kundskab Aa. Kosmologi og Kultus (K.O.K.)  

Appendiks 1.1 vi

Kundskab A. Natur og Kultur

Grundlaget for menneskelig overlevelse så tidernes folk altså som naturbeherskelse i forhold til den aktuelle kultur. I jæger og samler perioder indebar 'kundskaben' kendskabet til naturens tegn, til urters egenskaber, træers karakter, landskabsformernes muligheder, dyrenes adfærd, naturens spiselige og uspiselige dele og alt dettes rette applikation altså anvendelse i kulturen, så kom bondestenalder men grundliggende bag forandringens natur så tidernes folk stadig naturbeherskelsen nu formuleret som årstidernes tegn, afgrøders egenskaber, tømmerhugst, landskabsformernes muligheder, husdyrenes pasning, den således beherskede naturs spiselige og uspiselige dele. - Og dette forløb genindsatte så sig selv, da byer med specialiserede håndværkere kom til og igen-igen da disse specialiserede håndværkere udviklede industrilisme og så siden informationsteknologi. - Kundskab = naturbeherskelse. 

-: For eksempel den semitiske opfattelse af Guds Øje i det Høje, den Altseende Gud: der i sin skikkelse af HorusFalken viste sig som en mere skarpsynet jæger end den oldægyptiske hamitiske semit, og dermed gjorde sig til værdigt objekt for tilbedelse og totemistisk feticheret animistisk kontrakttænkning.

Hvilken jæger ville ikke gerne besidde evnen til at opholde sig udenfor byttets række- og sansevidde men samtidigt i stand til at se dét i det ene øjeblik for derefter i et lynsnart næste øjeblik at have tag i for eksempel den fede Nilrotte og forsvinde væk igen?

 

 

Ligeledes med visdomsguden i Ægypten, Thoth, Ibis-fuglen som i kraft af sine lange tynde ben bliver en perfekt flodbredsfisker og i  kraft af sine vinger let kommer i sikkerhed for de grådige krokodiller, der truede mennesket for meget indtil Horus fra Edfu-tiden og smedning af jernvåben.

Nok noget nær alle sådanne iagttagelser af de givne verdensmæssige livsvilkårs virkelighed (V.L.V.) også kaldt (VM.LV.VM.) det vil skrive VerdensMæssige LivsVilkårs VirkelighedsMønster (VM.LV.VM.), blev jo så netop afspejlet ind i myten, og har blandt andet ført til:

og endelig har disse handlinger og deres konsekvenser ført til tabuforestillinger - udsprunget måske af de oprindelige forbud som sikrede individet mod naturens sande rædsler indlært ved smertelig erfaring, men med tiden "fiktionaliseret" ind i symbolske beskyttende gestaltninger mod den mere abstrakte samfundsgivne rædsel, som kun det specialiserede arbejde kunne overvinde.

Hulemaleri - måske astro-arkæologi

Appendiks 1.1 vii

Kundskab Aa. Kosmologi og Kultus (K.O.K.)

En myte udsprunget overordnet, ikke af arbejds- og livsvilkårligheden (se eventuelt (E.SE.) det vil skrive Enkeltkommende SandsynlighedsElementer (E.SE.), men af fritidens spekulative indsigt; en forståelse ikke af enkeltdelene, men af helheden, en identifikation, ikke med det enkeltmenneskelige, men med det fællesmenneskelige; måske udsprunget fra højere planer, gud(er) eller blot givet i det menneskelige genom.

Noget nær alle folkeslag har én tydelig sådan kosmologisk tænkning, nemlig den der centrerer sig om Solen og Månen, to himmellegemer hvis betydning for den menneskelige situation kan gøres globalt gældende (G.G.G.).

Noget nær intet folk har ikke myter om disse to, allesteds blev de observeret, især efter jæger-samler perioden hvor agerbrugskultur gør kalenderværk nødigt.

Den anden faktor for Kundskab B i oldtiden bliver da Kulten, dyrkelsen primært af Moder Jord, af jordens energi og muligheder, rigdom og tryghed. Stedet oplevet transcendent som en Immanent Spirituel Identitet (I.S.I.). 

Oftest viste myteforskningen at kosmologi -: opfattelsen og forklaringen af 'verdensbilledet', samt kultus -: samfundets sociale og religiøse ritualer smelter sammen og genfindes sammensmeltede helt frem til de borgerlige samfund i 17-1800-tallet e.v., hvor den social, 'nationale' kultus og dens 'politiske liv' i nogen grad adskilles eller udskilles fra den oprindeligt religiøse kultus.

Når mennesker (og andre dyr) bliver fastboende organiserer de deres omverden modalt: her & skal man spise; her & skal man sove; her & skal man forrette nødtørft:

-: og & skal bliver jo så omvendt til må ikke & skal ikke hvad angår stederne: sovestedet må ikke anvendes til nødtørft, nødtørftstedet må ikke eller kan ikke anvendes til at sove på.

Med voksende organisering opstår for-formerne til værkstedet & udhusene: Her skal man lægge og hente brænde; her kan man flække flinter og smide skarpe sten: Og den for datiden da ultimative teknologiske beherskelsesform: Her kan ild anvendes:

-: Ild har - om nogen naturkraft - indlært menneskene 'skal ikke' - 'må ikke' straffe-modaliteten. Danskere siger stadig "Brændt barn flyr ilden!" - et proverbe, en talemåde, et mundheld som mange andre sprog også har versioner af. Og alle folkeslag har oprindelige rituelle måder at opbygge ildsteder på for eksempel nordboernes Lokesten eller meso-amerikanernes tre stjernesten.  

De ældgamle rituelle adfærdsmønstre fra tiden som nomadisk omvandrende vokser ind i en kultisk dimension, hvor der sker et ryk væk fra den oprindelige jæger/samlervirkeligheds umiddelbare analogi til omverden, såkaldt sympatisk magi (: at klippehulemaleriet af en urokse sikrer jægeren uroksefangst) og hen mod den langt mere mystiske (mytiske) drabsdyrkelse, der gør at man lader tamdyr og spiseplanter vokse og modne, velvidende at den rette tid for slagt og høst vil oprinde.

-: Den fastboende indsigt medbringer også specialisering i større eller mindre grad; nogle blive pottemagere, smede - konge og præst opstår af den opsamlede rigdom.

Fra slutningen af bronzealderen så man nu - i følge mange nordiske forskere - ulighederne mellem mennesker opstå i samfundene, en taburetklapstol fundet i en grav markerer, at nogle andre har siddet på jorden, fra den tid og frem skelnede arkæologerne i Danmark gerne imellem konge- og elitegrave og et mere ydmygt folk og en hær af trælle, hvis grave man sjældent finder.

Men indtil da havde kulten formentlig sikret en art frimandssamfund, et klasseløst samfund hvor rigdom tilhørte alle og blev ofret regelmæssigt i stedet for at blive akkumuleret.

-: Indianerstammer i nordvesten ud til vandet kender også til Potlatch (for eksempel Bryant p. 152f) ritualer/fester, hvor rigdom udstilles og bortgives, samtidigt med at de for kulturen nødvendige handler og kontrakter indgås. I balanceperioder sikrer sådanne foranstaltninger nyt arbejde og nye målsætninger. Overvejelser som også kan gøres i nordisk tradition for eksempel indfor den nordjydske ravperle-kultur.

Hvad kulten end har bildt bronzealderens folk ind, synes der ingen tvivl om, at mange fund af "offergenstande" repræsenterer ting som oprindeligt blev smidt ud, da mosen lå hen som en dyb sø, traditionelle sådanne danske fund:

-: for eksempel Solvognen, og den udgøre et offer; - for hvis det for eksempel havde drejet sig om brydninger mellem befolkningsgrupper, hvor nye tilrejsende har udslettet de besattes kultur i forbindelse med deres undertvingelse, - ligesom det i modereret form blev tilfældet med de mange, mange rillesten i Hareskov, - så ville en eller anden vel havde dykket, om ikke for andet så for metalværdien?!?

Mange aktive oldforskere mente i de år; at man simpelthen smed den gamle rigdom ud, for at få behov for (F.B.F.) en ny, nogle få alternative antikvarer mente; at man specielt havde gemt den så fremtidens mennesker kunne finde den frem (F.D.F.) og sikre den for noget nær alle og hen i mod for evigt, især denne sidste teori fik over årene mange pudsige omend også her og der lidt uhyggelige og spændende faktisk forekommende følgefakta (F.F.F.) - endelig blev det - blandt andet omkring de mange våben og skeletfund i nærheden af kamppladser - gjort gældende, at professionelle slavehandlere overmandede begge de to hæres overlevende og fratog dem deres våben, dræbte de usælgelige og smed alle efterladenskaber i søerne, for at de nye slaver opgav deres identitet og blev føjelige.

En nok så plausibel omend teoretisk konstruktion gik på at et stammedemokratisk gruppsystem vil have forskellige fløje med hver deres gruppepres og løsningssæt ligesom nordboere altid har, og når de der gik imod metal, våben og rigdom dominerede smed man sådan noget ud. Først da konge-institutionen kunne tilbyde sikkerhed mod slavehandlernes overfald ved at indførre en enemagt som ikke tålte eller altid kunne lukke for overtalende omvendelsesretorik bliver rigdomsophobning og historieskabelse mulig.

I kvadene ses ikke brud mellem folkestammerne, omend deres sagn og perioder hver sætter deres præg. Solvognskvadene, som indgår i S.M.S. "Suna- og ManiRiten", såvel som de senere "Eddakvad".

Det centrale: At kulten regulerede samfundets økonomi og der igennem leveforholdene administreret af professionelle.

-: I såvel Ægypten som i Norden har specialisterne fra starten fungeret som (valg)konger:

-: Prinse-præsten, som regulerede såvel kundskab A som B gennem et sæt ritualer kronologiseret med symbolske analogier til folkets og kulturens gøremål, dette gennem et sæt ritualer, fem former generelt,  i praksis de 4/5 S.M.S. "ASA & VANAV-riterne", "Suna- og Mani-Riten" og "Indvielses-Riten" henholdsvis.

- Efterhånden vokser så både teologien og det praktiske samfund én mand over hovedet, - præsteskabet og adelen opstår, sådan lød den almene holdbare teori i de dage.

Med præsteskabet blev kulten abstraheret fra den dagligdag, der fremtræder gennem Kundskab A. - Derfor fandtes der nok "gamle" præster, som forblev på dette niveau, og de blev så "troldmænd", kaldet "obeah" i for eksempel den gamle afrikanske (senere afro-amerikanske) kultur, mens det nye præsteskab (kaldet "myal" af samme gruppe) har specialiseret sig i et fuldstændigt studie af de kosmologiske & kultiske (K.&.K.) faktorer:

-: Under et andet senere bronzealderagtigt samfund blev Maya-indianernes kongepræsteskabs kalenderkalkulation og observation af himmellegemernes bevægelser så præcis, at de blev i stand til i det daglige at bestemme dagens kommende konstellationer så kronologisk korrekt (K.K.S.K.K.), at der ville gå 374.440 solår før den samme situation genopstod (Sylvanus Griswold Moreley 1. udgaven ibid p. 289).

Men det danner en pointe her, - og for Griswold Moreley og i høj grad for den senere "moderne" maya-videnskab - at præste- kongerne og dronningerne samtidigt har måttet udvikle flere enklere daterings- og kalendersystemer, blandt aandet dét kendt som "Tzolkin" (se eventuelt her og der i disse ruller) til brug for de bønder som havde sådanne nødigt (op cit. ff). [vi]

-: Altså: det professionelle præsteskab når hurtigt dertil, hvor dets kronologiske indsigters kosmologi (K.I.K.) i praksis bliver fuldstændigt uforståelige for den næringsydende almenmand og kun kan formidles symbolsk gennem kulten;

-: og i tilsyneladende næsten alle oldtidskulturer har præsteskabet løst dette problem ved at bringe de betalende i et magtmæssigt underlegent afhængighedsforhold - ofte under tryk af overtrådte tabuforestillinger - for at sikre sin bare eksistens og dens aktuelle kosmologiske - kultiske projekt.

Dette lignede et generelt mønster over alt, hvor det lokale stammesamfund underkastes centraliseret overmagt, og præsterne har ikke opnået denne magt ved fysisk magtanvendelse, ej heller ved deres stjernekundskab og matematiske indsigt, det har (påstod P.S.P.2 grupperne under S.M.S. frimodigt) anvendt teknologierne i "Vala- og GjalderRiterne".

Begge teknikker har man understøttet ved at skabe passende "beviser" for de guddommelige kræfters magt over tilværelsen og venskab med især præsterne, og folk har fredeligt og frivilligt deltaget - helt op til moderne tids verdensreligioner - i rituelle fremstillinger af kosmologien fra en kult, hvis sandhedskerne hersker over alle tilværelsens forhold med en absolut dog ubegribelig almagt af TransSensorisk Tension (TS.T.).

Med denne højtspecialiserede fremstilling af natur, kultur, tydeligt i de sidste par årtusinders nye religioner, opstår impulsen til moderne såkaldt magi (M.S.M.).

-: Impulser hvor den enkelte igen søger at beherske, eller i hvert fald at kommunikere med, eller agere udfra de nu uopnåelige, højtspecialiserede guddomskræfter, der engang kendtes fra ritualiseret adfærd med en totem, som blev en fetich på tabuerede naturkræfter for samfundet i dets kulturbeherskelse.

FODNOTER TIL Appendiks 0.1.v-vii

[TOP]

SLUTNOTER TIL:

[vi]. Oldgamle Abacus'er, regnebrædder fungerer stadigvæk, i det de konstrueres på naturlige talforhold. I norden brugtes runestave, for eksempel såkaldte kalenderstave.

Måske har oldeuropæiske folk også anvendt knuder til indviklede kalendariske og kalkulatoriske (K.O.K.) også kendt ved tri-monovalenten (KKK) det vil skrive KalenderKoordinatKalkulat (KKK) eller for eksempel Kalenderkoordinatskalkulering (KKK), kalenderkoordinatskalkulerende (KKK), kalenderkoordinatskalkuleret (KKK) og så fremdeles).

-: I hvert fald kendes ovenud avancerede reb og knudeknytningsredskaber, såkaldte Quipu i Quechua Inka mål, for disse op til godt 2 meter lange reb (:primærreb) med tilknyttede underbånd (sekundærreb) som fører videre i talrækken. På hvert af disse 2. eller 3. bånd knyttes regneknuder, eller huskeknuder, som fingrene aflæser via en Kinæstetisk Sensorisk Kalkulation (K.S.K.).

Typisk havde man altså (jævnfør argumenterne forud) i tidligere oldforskning generelt anset disse regnereb for meget andet end Astronomiske RebknudeApparater (A.RA.), men nyere tids aktive oldforskning havde indset quipu'en også som en AstroObservationsAnordning (AOA).

Conklin (i Aveni & Urton) beviste solidt, med billedmateriale fra 1600-tallet e.v.; at quipu, knuderebene også anvendtes i astronomisk observation.

Kun få Kapable Udøvende KodeKnækkere (K.U.K.) har indenfor det sidste 100 solår anvendt energi på de mange quipus-reb fra Andelsbjergene, hvoraf især de ældste endnu regnedes for udechifrerede under S.M.S.-manifesteringstiden, og Conklin udlægger en sådan stor ældre quipu som en beregning over middelhorisonten som set der hvor rebet kommer fra. Han fastholder et typisk forskningsproblem (p. 263 Originaltekst):

"... "beviser" indbefattede en omhyggelig udsortering og arrangering af både astronomiske og quipu tal indtil sammenfald blev dannet med den tiloversblevne mængde tal uforklarede."

For den knudeknytterivrige S.M.S.-læser giver Marcia og Robert Ascher en samling af sådanne reb. - Det udgør en pointe; at quipus ikke (som for eksempel læsning) indeholder en visuel-auditiv informationsbearbejdning, men en kinæstetisk-cerebral informationssystematik, der samtidigt kan fungere visuelt, for så vidt at man kan forestille sig, at "reb-mærkere" eller "reb-ravere", "reb-følere" -"reb-regnere" "knudemagere" "knuderebsknyttere" (KRK) kan oprulle en quipu og betragte den sammen, samt for eksempel enes om at oprette nye underreb, med underreb og så videre, ganske som filthåndtering i den S.M.S.-aktiverende datids forgrenede computersystemer.

Og netop disse sidstnævnte dengang "moderne" versioner af informationsbearbejdningsmekanikker havde i sin forfront, dengang  i den for S.M.S. så tekstmanifesteringsrige samtid, med ord som 'cyber' og 'virtuel realitet' antydet; at kommende informationsbehandling ville kunne omfatte en direkte programmering af alle kendte og sikkert også andre sanseporte.

De fandt i deres samtid ingen tvivl om; at den religiøse jødiske, græsk-katolske, katolske, islamiske, hinduistiske & buddhistiske perlekransrokering også udfoldede en eventuelt rudimentær, eller endnu ikke fuldt realiseret kinæstetisk sensorisk komputeringskunst (K.S.K.).

Den S.M.S. ivrige Læser indser her; at det kan regnes for gavnligt at anskaffe sig en mala (: indisk for en perlekrans) i en passende tradition, for eksempel en af de ovennævnte:

-: Med en mala eller knobreb opøves kinæstetisk Manipulativ Kohærens (K.M.K.), selv meget dygtige arbejdshænder virker ofte kluntede, når fingre & hænder 'overlades til sig selv'.

Mala og Yogastav

Mala 108 perler

 

Grib Staven

Yoga-Stav og Mala

 

Hænderne kreerer cerebral konvolution (K.C.K.), hjernevindingerne udvides med forøget fingerfærdighed.

Den ikke blot ivrige, men interesserede skaffer sig et sæt kugler, som for eksempel de klassiske kinesiske Qigong-kugler, enten to runde, glatte sten i den ældste tradition, eller to metalkugler med indlagt klangplade, kugler roteres i hånden (i nogle traditioner må de ikke berøre hinanden). Ifølge kinesisk folkemedicin stimulerer de håndens reflekszoner og forlænger derved livet.

Den ikke blot ivrige og interesserede men endog seriøs interesserede anskaffer sig nu, som et tredje øverste superredskab i manu-digi-cerebral erkendelse: den indiske Varja, (tibetansk: Dorje) helst både i finger- og håndstørrelse.

Varja (Dorsje)

Traditionel Varjaklokke

Traditionel Dolk

DobbeltVarja Stav

Almindelige Varjaer

VarjaDolk

Varja-Segl-Dolk

Varja Segl

Smykke Varjaer

Med Levn Der Lever (L.D.L.) findes gang på gang (G.P.G.) informationssystemer, måder og måder (M.O.M.) til optimering af informationsbearbejdningsevnen.

Specielt for at optræne denne bearbejdningsevne har præsterne i alle kulturer skabt et højtspecialiseret individ (for eksempel reb-mærkeren, stjerneobservatøren eller hatha-yogien) fuldstændigt afhængigt af det menneskelige fællesskab for at kunne udføre in specialiserings kunst.

Varja (Dorsje) Mudras:

Hvile-Hænge

Balance-Styre

Spændt fast

hvile balance

Polkontakt samle

Octaheder Pege

To Flader Holde

Kors Holde

Overspænd frem Underspænd op Greb Kontrol Overspænd Ned

Vogt havde engang om den oldnordiske tradition påpeget; at der i oldtiden udvikledes en Gode-type (: Præste-) som han på tysk kaldte: "Kulttredner" (: Kulttaler - kultmæssig talsmand), af det oldnordiske ord for Thul, ThulR, Thula (i mange varianter af nydansk som for eksempel Thulshøj og så videre).

'ThulR' (taleren) hed fyrstens rådgiver i sen-bronzealderens imperiebyggertid vedkommende huskede (som for eksempel Njal mange år senere) de uskrevne love og blev med skriftkulturen til den kirkedrot som i europæisk tradition (og dansk) har dannet Kongens værdige modstykke og medspiller, mens Goderne selv, blev i stand til helt at hellige sig deres (P.I.P.) det vil skrive Personlige Interesses Puls (P.I.P.) også kaldet (PIP) PersonInteressePuls (PIP).

I en udlægning af Vaftrudnirsmal (se eventuelt i Thøger Larsen Bd. 1. p. 33ff) fremhæver Vogt: Kundskabskappedyst eller Kundskabssammenkomst som princip i denne dialog. Denne type kappedyst foregår jo også i Alvismal (Thøger Larsen Bd. 1. p. 79ff).

-: Konverserekunst forblev en selskabsfornøjelse langt op i middelalderen, jævnfør for eksempel Shakespeares Hamlets strid (S.H.S.) med Rosenkrans og Gyldenstjerne, 2. akt. sidst i 2. scene; eller Rabelais fremstilling af disputerøvelserne mellem den engelske og den franske lærde på universitetet i Paris (Shakespeare og Rabelais i Bibliografien).

 Vogt fastholder at; benævnelsens vished om navn, altså den kategorialt genkendte kausalitet (K.G.K.) altså igen: myten, (jævnfør her omstående) indeholdes i Taleren, KultTaleren, (T.KT.) den præst der for såvel konge som folk og det specialiserede præsteskab fastholder den almene fremtrædelsesform alle forstår.

Om Odins og Vaftrudnirs brain-storm skriver Vogt (i 'Der frühgermanische Kultredner' Originaltekst):

"De strider om Indsigt i den højere magt ved fremlæggelse af deres viden om kosmisk-religiøse ting. Sådan viden er magisk magt med det formål at sikre deres besidder i verden gennem beherskelse af magterne. At kende deres navne giver mulighed for at begribe dem.".

 

[TOP]

-----------------  

citat fra Conklin (in Aveni & Urton)

" ... "proofs" characteristically involved a careful sifting and arranging of both astronomical and quipu numbers until coincidences were formed, with the remaining bulk of numbers unexplained.".

citat Vogt

"Sie strieten um den Erweis der grösseren Macht durch Darlegung ihres Wissens von kosmisch-religiösen Dingen. Solch Wissen ist magische Macht mit dem Zwecke der Sicherung ihres Besitzers in der Welt durch Beherrschung det Mächte. Das Wissen ihres Namen gibt die Möglichkeit, sie zu ergreifen.".

[TOP]