Kapitel 3.4Z 3

ManiRiten Punkt 3

Kapitel 3.4Z3

 Besværgelsen (Punkterne a - b - c - d - e)

Kapitel 3.4Z3a  Kontrakten
Kapitel 3.4Z3b  Koden
Kapitel 3.4Z3c  Kaldet
Kapitel 3.4Z3d  Maningen
Kapitel 3.4Z3e  KraftEden

Kapitel 3.4Z3

Besværgelsen (Punkterne a - b - c - d - e)

Nu begynder Brummerne og bliver ved til de, som de sidste, præsenterer sig, Præsentationen henvendes til centrum. Først UngGoder, VoksenGoder, GammelGode, NyNorne, FuldNorne, NæNorne, Indre Vagter, Gong og så Brummerne. (YderVagter og Trommer præsenterer sig ikke):  

0.         Jeg er:.........................................
            Din:............................................ 
            Til Hvem Du betroede Dine Mysterier:

HerligHedens ForVandlinger!
Visdommens Vidunderlige Væren.

Hør' Mig!
For Jeg er IndViet i
SoelBiergSelSkaBet,
Kaldet Aktive Oldforskere
og Alternative Antikvarer.
Dette er Vort Sande Navn,
overleveret gennem Tiderne:
Societas Montis Solis.
Diligentissimi Antiquitatis Inquisitores.
Curatores rerum antiquarum alii.

Når alle har Præsenteret sig og Societetet lyder Gongen med 3 korte 1 lang Lyd:

Kapitel 3.4Z3a

Kontrakten

Først hviler Godernes blottede våbens ægge på FuldMåneDisken:

S.M.S. Galder (frit efter trad.):

i.            Her kommer Auhumbla som fandtes først!

ii.           Her kommer Odin størst blandt Aser!

iii.          her findes Verdener Ni - af Træet i Vi!

De stikker deres våben til sig og giver FlyveTegnet og fortsætter således at Goderne forsværger teksten, mens alle jubler med på navnene:

Fyrstelige VækstInspektør Frey!
Ustandselige Aksepol!
Frode FrueFryd!
Dødskender. Migkender!
MaskinMester Mægtig!

De giver Stilhedens Tegn et stykke foran sig, når punktet færdiggøres berører pegefingeren endelig læberne, Goderne messer for som før (F.S.F.):

Herskende MåleMand.
Odin af AlleSted:
Tavse AlVise Væsen.
Stedernes tyste tuden.
Tidernes punktnavigatør;
StyrMand Stærk!

De giver først tegnet for den Stærke Mand, efter ordet: "HundeHolder" giver de den Indtrædendes Tegn:

Hjælpende Værner,
ThorKarl & Tyr !
Torden og Ild.
HammerHenter og HundeHolder.
SejrSkønne SuperStærke
SlagSmækker!

Alle giver Den Fremmanenes Tegn og maner sammen:

Hør Mig,
og læg alle Ånder under Mig:
så at hver Ånd i StjerneDybet
og i Hvælvet:
på Jorden og under Jorden:
på tørt Land og i brusende Vand:
i hvivlende Luft: og i blussende Ild:
og hver Forvandlelse & Forbandelse
fra forne, fremme og fremtidige
Guder, Mennesker, Vaner,
Jætter, Alfer og Dværge
må adlyde Mig.

Der lyder så 3 korte 2 lange drøn fra GongGonGen:

Kapitel 3.4Z3

Koden

Goderne berører nu Ny- & Næ- (N.&.N.) MåneDiskene med henholdsvis højre og venstre hånd, så begynder Nornerne "Veis du"-gjalder, og Goderne "Futhark":

Finnur Jónsson oversættelsen (p.48) (M.M.M. 9b)
29-Futhark version S.M.S. (M.M.M. C)

Veiztu, hvé rista skal?
Veiztu, hvé rádaa skal?
Veiztu, hvé fâa skal?
Veiztu, hvé freista skal?
Veiztu, hvé biója skal?
Veiztu, hvé blota skal?
Veiztu, hvé senda skal?
Veiztu, hvé soôa skal -

 

Feoh - Ur - Thorn - Os
Rad - Cen - Gyfu - Wyn
Hagal - Naud - Is - Jara
Eoh - Peorth - Elger - Sowehu
Tir - Birkan - Ior - Mannar
Lagu - Ing - Dag - Othelia
Eg - Ask - Yr - Iar - Ear

Efter aftale vil en fra hver gruppe nu sammen opfører Hagal-påkaldelsen: Med hænderne samlede over hovedet:

Mani!

Med hænder oprakt og spredte:

Høder!

Med hænder udstrakt nedad og spredte:

Balder!

Med hænderne samlet pegende fremad:

Sunna!

Kapitel 3.4Z3c

Kaldet

Goderne fremdrager nu fra deres gemmer, posen med Meginsten som skal oplades, de fremlægges på Fuldmåne AlterSkiven, mens de kraftnedkaldende kvæder:

Snebiørns Skjaldekvad. Yngre Edda.
Skjaldeskabslæren kap. XXXIII
(Thøger Larsen bind ii p. 137): 

Snelt ni Skærenes Brude
svinger den hærgrumme Grotti,
Ølkværnen ilsomt
udenfor Jorde-Næsset,
Møllekvinderne maled
Mel forlængst for Amlodi.
Sømand skærer med Skibets
skarpe Stavn gennem Bølgen.

Nornerne fremholder nu deres kopper, som de fremholder under hele punktet. Så starter de deres cirkelcirkumbulering. De går hver ni trin højre om: fra ét skæringspunkt på triskelen og cirklen til det næste. De fremsiger som anvist et vers ad gangen og går så et trin under tromme tælling fra Goderne. Vers 6-8  (1., 2. og 3.) NyNorne. 9-11 (4., 5. og 6) FuldNorne, 12-14 (7., 8. og 9.) NæNorne. Vers 15-16 runger de alle, mens de under vers 15 går af triskelen til centrum, og under vers 16 går videre af triskelebenene tilbage til deres egen plads:

Svipdags-kvad, Groas Galder 6-14;.
(Thøger Larsen bind i p. 124-126)
(Lidt Omskanderet):

NyNornen galer:

Jeg galer dig det første,
det gavnlige Kvad,
galet for Rind af Rani:
at du Skyder af Skulder,
hvad der synes tynge
kom selv dig selv til Hjælp.

Jeg galer dig for det andet,
hvis du om skal flakke
langvejs uden Lykke:
Urds Værn imod alle Sider
holde, hvor Spot du ser.

Jeg galer dig det tredie, trues dit Liv
af Folk og Fylkers Anfald;
(Horn og Rud) til Hel imedens
vendes og viger for dig.

FuldmånenNornen fortsætter mens de går den næste trediedel af den 27foldige sideriske MåneVej:

Jeg galer for det fjerde,
hvis i Fjenders Vold
du gaar paa Galgens Vej:
deres Hu sig vende til Haande dig
og deres Sind til Soning.

Jeg galer dig det femte,
om Fødder eller Hænder
man vil dig lægge i Lænker:
Løsegalder jeg galer, saa Laas
og Lænker af Lemmerne falder.

Jeg galer dig det sjette,
om Sø dig tumler
værre end Mænd ved:
Vejr og Sø gaa sammen til Ro
og give dig fredelig Færd.

NæMåneNornen galer nu gangen for den sidste tredjedel:

Jeg galer dig det syvende,
om sviende haard Frost
paa Fjæld dig plager:
Højvinters Kulde fra Krop dig fare,
og Kræfter livne dine Lemmer.

Jeg galer dig det ottende, om ude ved Nat
Mulm dig mørkner Vejen:
at ej dig skader, om end dig møder
kristen død Kone.

Jeg galer dig det niende,
nærmer sig Jætten
væbnet, og Ord I skifter:
Mæle og Mandsvid i Mund og Hjerte
være dig gavmildt givet.

Norne går nu til deres centrum og omrører gryden der tilsættes de sidste somatiske ingredienser:

Far du nu aldrigt, hvor Fare du aner,
ej møde dig Men for Lyst!
Jeg stod paa jordfast Sten inden Døre,
mens jeg dig Galdrene gol.

Nornerne går nu tilbage til deres pladser, under sidste vers:

Din Moders Ord være med dig, min Søn,
og lad dem i Brystet bo,
og Lykkens Rigdom dit Liv skal eje,
imens du mindes mine Ord.

Goderne har i mellemtiden forholdt sig meget lydhøre og opmærksomme på Nornenes cirkumbulering, de har talt de 27 ved 3 gange 9 tydelige tromme- og hornsignaler udsendt ved hvert vers' slutning, nu opfører de en shamanistisk pæl- eller akse-bestigning hvorved de tager Knippet med KvistRunerne fra Pælen, og Posen med de 29 angel-saksiske hvid-kvarts Runesten, disse bindes i deres liv- og skråremme.

Kapitel 3.4Z3d

Maningen

Goderne deler sig, Ung- og nogle Voksen- vil blive GangGoder, nogle Voksen- og GammelGoderne vil blive StåGoder. GangGoderne eller StenRejserne går af deres indersti, højre om indtil de når Syden af YderCirklen. De vil i Maningen markere de 29 anslåelsesvise synodiske faseomløbsdage via cirklen og centrum, de 28 månehuse via cirklen alene, stenen opsættes på slump, de tager mål og finder plads til dem, kun ved tavse tegn og efter bedste evne; og så opsættes da stenen, mens de maner runenavnet under runegymnastik for den pågældende rune og med stavene tegner den i luften over stenen, endelig maner GangGoderne runeverset i dets moderne oversættelse, mens StåGoderne fra VerdensPælen afsluttende kvæder det pågældende vers i den old-angelsaxiske version ud over de rejste ridsede runesten (R.R.R.), så hilser GodeGrupperne til hinanden og GangGoderne går videre højre om. Under hele dette punkt anbringes bakken med MeginSten som låg over NorneSøstrenes SejdKar. Punktet indledes med 3 korte 4 lange slag på Gongen:


De 29 angel-saksiske runevers. (Moderne version SMS, 
old-angelsaxisk frit efter traditionen f.eks. John Kemble

Goderne står i Syden, Stenen står opsat og ridset runenavnet manes under indtagelse af rune-stillingen, så læses den moderne version over stenen, derefter råbes verset på old-angelsaxisk fra Centrum (de gammel-angelsaksiske runevers findes i Runerullerne og regnes til godernes priviligerede viden, som ikke gives her), der hilses og Ganggoderne går videre højre om til næste position:

FEOH

Rigdom er trøst for enhver,
skal dog med enhver meget dén dele
som vil for Drotten kaste loddet op.

UR

Oksen er sej og hornkronet,
et farligt bomstærkt dyr,
som bruger horn i kamp,
stolt hedestrejfer; dét er modigt bæst.

THORN

Tornen er skarp; for enhver
ond at gribe om, umådelig grum
for enhver som hviler med dem.

OS

Munden er udspring for al tale,
visdommens støtte og vises trøst,
og for ædelbårne lise og håb.

RAD

Ridning er i hallen for hver en helt
let, men meget hårdere
for den som sidder
på en bomstærk hest mil efter mil.

CEN

Faklen er i flammer
hver en levende bekendt,
lysende og skinnende,
brænder den oftest
hvor ædelbårne inde hviler.

GYFU

At give er for mennesker en pryd,
som viser dyd, og for den forstødte
næring og ære når intet andet er.

WYN

Glæde nyder den som ej kender plage,
ugeneret af sorg vil han have
lykke og velsignelse og husrum nok.

HAEGL

Haglet er hvidest af korn;
det hvirvler højt fra himlen ned,
piskes rundt af vindens susen,
bliver siden til vand.

NYD

Nød er en snøre om brystet; 
bliver dog ofte for menneskenes børn
hjælp og varsel, agtes den på i tide.

IS

Is er overkold, umådelig glat,
skinner glasklar, som ædelsten mest,
et gulv virket af frost, fagert at se an.

GER

Året bringer håb, når Goder,
lader jorden skænke
strålende vækst til rig og fattig.

EOH

Taksen er udenpå et ujævnt træ,
hårdt, jordfast, ildens hyrde,
stærkt rodfæstet, glæde for hjemmet.

PEORTH

Musik betyder altid latter og leg,
når stolte kæmper sidder
i gildesalen muntre sammen.

EOLH-SECG

Sivet har oftest hjemme i mosen,
vokser i vand, sårer grimt,
brænder med blod enhver,
som griber om det.

SIGEL

Solen betyder for søfolk altid håb,
når de farer over fiskenes bad,
indtil havhesten bringer dem i land.

TIR

Tyr et særligt tegn, holder troen oppe
hos ædelbårne, er altid på farten,
over nattens mørke, svigter aldrig.

BEORC

Poplen uden frugt, føder selv
uden frugt skud, bær skinnende grene,
højt på hjælmen fagert smykket,
belæsset med blade, himlen nær.

EH

Stridshesten er foran prinser
ætlinges glæde,
gangeren rejser sig stolt,
når den omtales af
rige ryttere omkring den,
og er for rastløse sjæle altid en trøst.

MAN

Mennesket er i glæde sin mage kær;
dog skal enhver svigte den anden,
for Drotten vil med dom
det arme kød til jorden skænke.

LAGU

Havet syn´s for landkrabber langsommeligt,
vover de sig ud med uroligt skib,
havets bølger skræmmer voldsomt,
og havhesten sin tømme ænser ej.

ING

Ing blev først blandt østdanskere
set af folk, til han sidenhen
over bølgen drog; sin vogn efterfulgte;
således gav Heardingerne
denne helt navn.

DAEG

Dagen er Drottens sendebud,
mennesker kær,
den store Målers lys, glæde og håb
for rig og fattig, til alles nytte.

ETHEL

Hjemmet er hvert et menneske
meget kært,
hvis det kan der som sig hør og bør
nyde i huset en hyppig høst.

AC

Egen på denne jord for menneskebørn
gir svinefoder, farer ofte
over sulens bad; havet prøver
om egen har ædelt tømmer.

AESC

Asken er overhøj, mennesker kær,
fast i sin grundvold, holder sig ret,
skønt mange mænd kæmper mod den.

YR

Buen er ætlinge og ædle hvas
en fryd og mindeværd,
er på gangeren fager,
fast på sin færd, sandt krigsgrej.

IAR

Bæveren, en flodens fisk
skønt den altid søger føde på land,
har den en fager bolig,
vandbeskyllet,
hvor den lykkeligt lever.

EAR

Støvet er ækelt for hver en jarl,
når uophørligt kødet begynder
at kølnes, og liget vælger jorden
til bleg sengekammerat;
frugter drysser,
glæder viger, pagter svigter.

GangGoderne Ganger IndOver til centrum, Goderne tier i EarStillingen et øjeblik, så lyder 3 korte 5 lange drøn på resonanspladen:

Kapitel 3.4Z3

KraftEden

Nornene frembærer nu Fadet med MeginStein de fanger begge måneomløbs fremstilling i kvartsens hukommelse, under denne Krafted forvandles de til deres højere tidsaspekt, til hhv, Fortid, Nutid, Fremtid. Bakken med sten anbringes på Godernes Altersten ved foden af Pælen på AlterPladen i retning mellem den og mod det aktuelle måne-kvarter, de besværger de hjemkomne voksengoder:

Hyndlasangen vers 34-39
(Thøger Larsen bind i p. 75f)

Mangt vi siger dig, mere vi mindes.
Vel maa man vide det,
vil du end mere?
Een blev baaren i Olddage,
uhørt voksende, Asers Ætling,
(frodigbaaren) han fødtes af ni
Jættemøer ved Jordens Rand.

Mangt vi siger dig, mere vi mindes.
Vel maa man vide det,
vil du end mere?
Hun Gjalp ham bar,
hun Grejp ham bar,
bar ham Ejstla og Eyrgjafa,
ham bar Ulfrun og Angeyja,
Imd og Atla og Jarnsaxa.
Ham har øget Jordens Evne,
Søen den svale og Soneblodet.

Mangt vi siger dig, mere vi mindes.

Nornene står tilbage på deres pladser. Deres gryde simrer, de har taget gløder til en ny gang røg, som de starter, hvorefter NuNornen bringer FyrFadet og en lille VieVandsVase til Centrum, mens alle tre norner går til deres plads. Goderne hænger RuneKneblet på Pælen, inden de modtager Røgen og alle så ForRetter GammenKaldene fra deres pladser:

[OP]