Gjalder
Crew - Gjalderritens participanter
Dette
afsluttende punkts rulle vil kort gennemgå Voodoo-ritualets participanter,
i en mere universel form her kaldet "Gjalder Crew", efter det engelske crew, et hold, en
samarbejdende Gruppe, et dedikeret Team, man kan også blot bruge de
tilsvarende danske ord eller for eksempel tilsvarende ældre
betegnelser: Gjalder Forsamlingen, Menigheden, Flokken eller
benævnelsen af traditionel
latinsk-transnational (T.L-T.)
karakter: Gjalderritens participanter.
Den
grundforsamling som på mange punkter må siges at stå i nøje overensstemmende med
det mønster S.M.S. allerede kender som den urgnostiske
7-foldighed der udgør ét (se eventuelt Kapitel 2 altså
grupperullerne her i S.M.S.).
-: Dog, der
findes nogle nytænkte elementer, som garanteret kan
anvendes ved udviklingen af et skandinavisk egentligt offentligt
riteforløb med trancebesættelser som beskrevet i Voodoo-kulturen.
-: Afsnittet vil først beskrive de forskellige positioner siden
give et resumarisk rids af det ceremonielle forløb, også kaldet
"GjalderRiten" under P.S.P., det vil skrive Potentissima
Spiritualis Possessio, også kaldet: Acerrima Occupatio
Animorum (A.O.A.) under Societas
Montis Solis (S.M.S.).
Som
et af de innovativea
elementer, byttes der noget rundt i Voodoo-hierarkiet i forhold til
den opstilling som anvendes i afsnittet om ValaCrew, men for overskuelighedens skyld bringes denne rækkefølge
i overensstemmelse med P.S.P. under S.M.S. formularen. Oprindeligt i
Voodoo løber rækkefølgen dog således:
-
vandbarn
(sprinkler),
-
ildbarn
(røger),
-
korleder,
og
altså ikke som i P.S.P. under S.M.S. korlederen først:
1.
Korleder
Korlederen kaldet Houngenikon
i meso-amerikansk tradition, en af de vigtigste
af Præsternes officerer, vedkommende (mand eller kvinde)
overser sangenes rette rækkefølge, genkender loa
ankomst og forordner den rette hilsen og sang, starter og
afslutter sangene, står kun under Præsterne og Diakonen i
hierarkisk orden, har altså alle de lavere grader og initieringer. -
Skal ligeledes holde uønskede loa på afstand, skal
kunne alle sangene godt og have en gennemtrængende stemme med
tydelig diktion, skal kunne arbejde sammen med trommerne og
koret. (Adeptus
Minor i A..A. jævnfør Crowleys
'One Star in Sight'
for eksempel in "Magick").
2.
Røger
Røgeren kaldet Hounsi Canzo. Hounsis oftest
kvinder, men mænd på vej til Præsteskab (for eksempel) gennemgår
også Hounsi-studierne. Hounsi (: tjenerinde-kone) har som Canzo
gennemgået ildprøven, de trænes ceremonielt til at assistere i
riten, de har en god loa kontrol, hvis de bliver besat, de fleste klædt i hvidt,
de udgør (sammen med vandbørnene)
koret. Der findes op til 50 Hounsis i ét Societet. (Practicus
& Theoricus
i A..A..).
3.
Sprinkler
Sprinkleren
kaldet Hounsi Bossale (: den vilde tjenerinde-kone). Disse
har ikke taget ildrensningen og trænes kun i sang og dans (alle
Hounsis optræder som hoveddansere i riten), de kaldes
"vilde" da deres loa-kontrol stadig regnes for
lav. Alle Hounsis kalder præsterne "Papa" eller
"Mama". Hounsi Bossales påtager sig mere ydmyge jobs i templet
& tjenesten (T.&.T.), da de jo ikke har
"kundskab" (endnu). (: Zelator & Neophyt i
A.A.).
4
Diakon
Diakonen,
Kirketjeneren kaldet Commandant La Place, eller blot La
Place (: Stedets Kommandant eller Stedet). Altid en mand, præstens
ceremonimester (MC (: Master of Ceremony)).
Ordner praktiske
ting i ritualet, overtager hvis Præsten besættes. Den som åbner
riten med sine to co-drapeaux (: med-faner), de to FlagSvingerFruer
(FSF). Både La Place og Co-Drapeaux regnes for ophøjede
Hounsis. Sværd- og flagdansen aktiverer alle templets og
ritens punkter (jævnfør omstående om punkterne).
Jævnfør
"Lovens Bog" (III.11 XXX) kunne P.S.P. under S.M.S.
sagtens finde på at ombytte kønsmønsterkombinationen
(KMK), således af sværdet blev svunget af en
kvinde, og fanerne af mænd. - La Place varetager også
almindelige praktiske diakonopgaver, for eksempel at forberede og
dræbe slagtoffer, at opstille stole til nye gæster og så videre
(Adeptus Major & Adeptus Exemptus i A.A.)
5
Tilbeder
I Voodoo-traditionen skelnes mellem to typer
tilbedere: serviteurs (tjenere) og fidèles
(trofaste). Serviteurs bliver besat af loa, og fidèles
kaldes de troende, som ikke besættes.
Deres fællesopgave består
i at manifestere den folkelige basis for præsteskabets
anstrengelser. Tjenerne ved aktiv deltagelse i riten, de trofaste
ved opmøde og eventuel praktisk og økonomisk støtte, når det
skønnes nødigt. De skal under hele ceremonien kunne klare
balancegangen mellem de mange praktiske hensyn, fællesskabet og
det sociale samvær overfor de mange teoretiske analogiers
punktlogik, den kollektive ekstase og dens samliv med guderne.
-:
De optræder som børn overfor præsterne og har krav på allehånde
hensyn og beskyttelser fra disse.
6
Præst
Den mandlige præst kaldes Houngan
(Åndechef).
Vedkommende har 'taget asson'en', det vil skrive har
rituelt opnået retten til præsteværdighedens stav: Asson (se
eventuelt de tidligere ruller her). Præsterne forestår ceremonierne i deres eget tempel og
optræder som æresgæster i andres templer. De regnes for alles
forældre og giver derudover råd og hjælp i praktiske, økonomiske,
politiske og uddannelsesmæssige forhold samt virker som ledere og
healere. (Magister Templi i A.A.).
7
Præstinde
Den kvindelige præst kaldes Mambo. I
visse regioner stilles hun lidt lavere end Houngan (måske under
kristen indflydelse), men principielt findes der ingen
rangsforskel og Hougan gør intet Mambos ikke også kan gøre: De
møder loa når de manifesteres, holder dem stangen med
Asson, giver dem de nødvendige offergaver, holder øje med de
besatte under og efter trancen og så videre og så videre Præsterne
ejer ofte templet og det omgivende jordområde. (Magister Templi i
A.A.).
0o
Trommeslagerne
Trommeslagere
kaldes Hountôrguiers, (:TempelTordnere),
oftest tre stk. De må ikke samtidigt deltage i præsteskabet, for det
ville give dem for stor magt: de kontrollerer
jo trancerne og besættelserne, blandt andet ved 'driving'
som forklaret andetsteds.
De fungerer som betalte specialarbejdere, der skal kende de
forskellige loa-beats godt. De må ikke optræde og
spille som solister ("geniale" i vestlig
populistforstand (også blandt andet kaldet V.P.V. det vil
skrive Vestlig Populær
Verdslighed), men anerkendes for viden om de traditionelle loa-beat,
rulletrommerytmer (RTR) og viderbringelsen af samme på rette tid
og sted.
00o Père
Savanne eller Prêt-Savanne
HedeFar eller
HedePræsten
en almindelig 'hedensk' præst (: kristen katolsk), som betales
for at læse nogle bønner i starten af hver ceremoni; således
garanteres en vis overfladisk kongruens med de herskendes tro,
samtidigt afvises forbandelser fra samme hold (se også
andetsteds for andre aspekter af dette).
S.M.S.
finder det interessant, at denne tradition ikke kender "Guden",
"Statuen" i 7. position, men ærkedemokratisk, lader guder
og mennesker selv vælge hvor og hvem (H.O.H.)
de vil manifestere hvornår og hvad (H.O.H.).
Der findes ingen
statistik i kilderne over fordelingen af loa-riders blandt
sognebørn og blandt præsteskab, men kilderne antyder at almindelige
mennesker i høj grad kan have loa-kontakt uden at deltage i præsteskabet.
Nyere
S.M.S. grupper der har besøgt Voodoo-områderne har måttet
konstatere: en hvis kommercialisering, et spil for turister og en i
kilderne ikke nærmere beskrevet underliggende stofkultur:
-:
Det bliver altså sværere i moderne tid at trænge ned under de
øvre lag, samtidigt med at den decentrale struktur gør det
umiddelbart umuligt at opnå generelle alment applicerbare
erfaringer: altså man kender kun den eller
de (D.E.D.)
'menigheder' hvor man har fået lov at deltage.
Og
i modsætning til for eksempel det decentrale hinduistiske gurusystem
findes der ingen reel konkurrence mellem de forskellige præster og
deres grupperinger, generelt kan man fastholde, at præsterne lægger
deres arbejde indad mod menigheden og riten, og måske derfor ikke
bruger så megen tankekraft på missionerende supportgruppeservicering
(SGS).
Resumarisk
forløb af 'GjalderRiten'
I
modsætning til ValaRitens uofficielle, semi-private
karakter med rig mulighed for individuel tilpasning, indebærer GjalderRiten en mere officiel, semi-offentlig
RiteForm, hvor individuel
metodisk indpasning (I.M.I.)
springer af hvilke loa,
eller Guder, som går og kommer på hvilke
punkter (P.H.P.); ligeledes vil
individuel metodisk tilpasning fremtræde heraf i valget af
paraphernelia, dragter, farver, tekster, sange, rytmer, spise- og
drikkevarer og handlinger.
-: Alligevel vil der findes en art
oprindelig grundform, der vil identificere Riten som en GjalderRite
udfra den her analyserede afro-humane tradition blandt andre disse:
0
Præliminær
Stedet har en MidterPæl med en AlterSokkel. I et af
kvartererne (for eksempel nord eller øst) holder Goderne & Musikerne til (helst med et ekstra HelligRum bag sig), i
de andre kvarterer findes siddepladser for forsamlingen uden om
et dansegulv med MidterPælen som centrum.
Inden Ritens
begyndelse har Præsten/Præstinden assisteret af sine
medhjælpere tegnet passende billeder over danseområdet i et
maleri som udslettes efterhånden som dansen begynder.
For eksempel kridt på indendørs trægulve, eller farvet sand
udendørs. Sigilerne, billederne, på gulvet repræsenterer
Strukturelle Geometriske SignalSystemer (S.G.S.).
Der kan fremsættes
passende mad, drikke, røg, vand, duft eller andre typer offer
til Ritens indledende faser på kryds
og kors (K.O.K.)
i disse mandaliske
S.G.S..
1
Åbning
Riten begynder med, at
Diakongruppen lader menigheden tage
plads, mens de forordner de sidste nødvendige ting. Menigheden og
Røger/Sprinklergruppen tager deres pladser, Diakongruppen har
eventuelt vagter ved ind/ud-gangene til at assistere.
Når
Diakongruppen melder klar, indfinder Korlederen sig med Præst
& Præstinde (P.&.P.) som tager plads.
Korlederen træder
frem.
2
Læsningerne
Diakonen vil nu - eventuelt assisteret af andre
forelæsere - begynde fikseringen af Betabølgens
Cerebralpulserende
Bevidsthed (B.C.B.) med læsning af tilsyneladende uendelige
eksempler på menneskelig ideel tænkning og bønsmæssig
plæderen.
For eksempel de i S.M.S. givne bønner og mantra'er blandt disse:
Endvidere
anbefales det
især i indledningen af Læsningen at oplæse love, forordninger,
pagter & overenskomster inklusiv udvalgte dele af Grundloven, samt alle de
for Societetet vigtige religions-, forsamlings-, forenings- og så
videre rettigheder sikret ved politisk lovgivning.
Også salmebøgernes
morgen- og aftenbønner, bønner for specielle lejligheder regnes
yderst velegnede, sammen med hypnotisk dårende poesi
& prosa (P.&.P.).
-: Sigtet bliver ikke at vække
menigheden med mening og betydning, men at lulle sindet ind i
vel-menende, -formulerede & -kendte verbalt
fremstillede vederhæftigheder (V.F.V.) i menneskets ideelle
stræben.
Der bliver altså ikke (her i Riten) brug for solistisk,
kunstnerisk fremføring, men for 'brægende',
u-differentieret og dog klart diktion, som steinersk
recitativ sprogformning (S.R.S.)
.
Kun de
positive og gode indhold i disse civilisatoriskea og religiøse tekster fremhæves
i fremstillingsformen (F.I.F.) med en effekt således, at disse
affirmationer bekræftes akkumulativt (A.B.A.). Gradvist bliver de
civilisatoriske tekster til overvejende bønner.
3
Sangene
Korlederen vil nu starte sangene. Der sættes blødt
af med kendte salmer og sange fra Societetets Sangbøger, som kan omfatte religiøse og andre
smukke folkelige sange, stadig med hovedvægt på positive
affirmationer af den fælles sociale virkelighed.
Korlederen støttes
under Sangene af især Røger- og SprinklerGrupperne, der har sang
og dans som deres specielle område i Riten. Der veksles mellem
gammelkendte sange og nye. Hensigten: at fiksere alfabølgelagets
indre afslapning (A.I.A.) i tonal puls.
Lidt efter lidt
koncentreres sangene omkring det pågældende Societets specielle
Guder, og der kommer stadigt flere råb, klap, kald og magisk
betonede besværgelser, formularer, maninger og mesninger. Med råbenes
salutter begynder trommebatterierne, klokken, trianglen og så
fremdeles så småt at lyde med.
4 Paraden
Nu træder DiakonGruppen frem med Societets bannere i den første
dans eller nærmere: paraden. Hensigten: at fixere
REM-cerebral Registrering (R.-C.R.) i ThethaBølgeLaget via
visuelle impulser, som lidt efter lidt overtages af trommedrønets
auditive kørsel.
-: Først hilses Trommerne, som netop jo netop begynder at lyde, af Paraden, så hilses MidterPælen, idet
Diakonen knytter forbindelsen til Trommerne og pælen,
forbindelsen trækkes videre til Præsterne, til de eventuelt besøgende
Gejstlige fra andre Societeter, så til Menigheden og eventuelt mekaniske
registreringsmidler (M.RM.).
Hvis det pågældende Societet
bruger for eksempel krukker eller anden paraphernelia eller har
et offerdyr, findes der en sidste forbindelse, som knytter an til sådanne
med de passende handlinger. Hverken kvinder eller mænd i
DiakonGruppen bør under Paraden virke imposante, sexede, iøjnefaldende
eller på anden vis mime verdsligt fordærv, de bør beflitte sig
på at virke ene som visuelle arketypiske menneskeagtige billeder:
som farve, form, lys og bevægelse i pulserende frekvens:
-: Overalt
svinges fanerne fejende, som kunstfærdig
tambourkunst kender (K.T.K.) det, og med sit sværd
eller sin sabel, eller kårde, dels trækker Diakonen
forbindelserne, dels udskæres de magiske figurer så som: penta-,
hexa-, septa-, octa- og enneagrammerne, kors, cirkler og så
videre efter Societetets indsigt
& ingenium a
(I.&.I.).
DiakonGruppen kan bevæge sig efter en sti anlagt
imellem sigilerne (vèvé'erne) på jorden, men har det
ofte som opgave at starte udslettelsen af disse figurermæssige
synlige forekomster (F.S.F.).
5 Dansen
Så
begynder dansen ved at Instrumenter, Sangere og Korleder for første
gang samlet giver vind. Røgerne og Sprinklerne i deres festlige
dragter kommer på gulvet og inddrager eventuelt medlemmer af
menigheden.
Samtidigt åbnes for salg af lettere madvare og
drikkelse, samt udskænkning af gratis vand. Det regnes for en
fordel, hvis det pågældende Societet (for eksempel ved hjælp af
ValaRitens Måder og Måder (M.O.M.))
har komponeret et sæt rytmiske sange og danse som specielt
henvendes til den pågældende guddom på forsvarlig og ordentlig
korrekt vis - inklusiv de for Guden svarende: kropsstillinger,
fodtrin, fingerstillinger, magiske ord, paraphernelia, farver,
dufte, seksuelle og digestive appetitter og så videre og så
videre.
Her udover kan det anbefales at skabe friere danse med
hel- eller halvimproviserede (H.E.H.) sange og betydninger udfra
rytmerne i Ifa-udu-rullerne, samt udfra tonerne angivet for eksempel her
og der i andre ruller).
6 Besættelserne
I løbet af dansen, som fortsætter så længe det skønnes nødigt,
indfinder guderne sig i de besatte. Nogle besættelser med godt
gudegreb (G.GG.) vil
forløbe næsten uantastede eller blot bemærkede af præsterne,
mens andre besættelser enten med lavere niveau af gudegreb, eller
med voldsomt aktive og meddelsomme guder, kræver præsteskabets
fulde påpasselighed (P.F.P.).
Udover deres paratviden udstyres præsterne
derfor med diverse bøger, dedikerede
elektroniske databaser (D.E.D.), formularsamlinger, våben af
alle arter, især deres Stang (Asson), staven, altså, således at de kan
modtage, behandle, kommunikere og afsende guderne korrekt med
forretningsmaner, samt efterbehandle Instrumenterne, som oplæres
løbende og i forbindelse med Riterne i at tjene den (eller de)
Guddom(me) som manifesteres i dem via Ritens
trancetilstand.
7 Lukning
På samme vis som traditionelle magiske ritualer og
indvielsesceremonier kan man tænke sig, at præsteskabet lukker
riten, når tiden herfor foreligger. Der kan anvendes det
neddyssende penta- eller hexagramritual (se eventuelt her og der i
Skole-rullerne),
samt neddyssende versioner af ASA- og VANAV-Riterne (se
eventuelt herom i Ritualrullerne).
Societetets ceremonielle scenesættere (S.C.S.)
kan også meget vel udvikle en egenartet sang, dans og/eller parade som
afslutter Riten udfra egen indre I.&.I..
[OP]
Fodnoter
til Kapitel 3.5
a innovative:
opfindsomme - ordet blev meget almindeligt i de år
a civilisatoriske:
som skaber et samfund med en godt
fungerende grundidé (G.F.G.) om menneskeligt
inkluderende medborgerskab (M.I.M.) og fællesforpligtet
almen foreningsfolkelighed (FF.A.FF.)
a ingenium:
Opfindsomhed, påhitsomhed