Kapitel 3.1

Trommerne: Kromatisk PulsKronologisering (K.PK.)

Kapitel 3.1.0 Om Trommerne
Kapitel 3.1a ParapherneliaPleje
Kapitel 3.1b DecorumDensitiseringsDynamik (DDD)
Kapitel 3.1c Syv Vigtige VoodooVåben (V.VV.)
Kapitel 3.1d Parnasal pluralisme
Kapitel 3.1e TrommeGudeTorden (TGT)

Kapitel 3.1.0

Om trommerne

Trommerne, eller (K.P.K.), det vil skrive Kromatisk Puls Kronologisering, optræder som det overhovedet reelt mest fremtrædende enkelte kendetegn ved Voodooo-kulturen som helhed. Bibliografititler som "The Sun and the Drum" og "Drum and candle" (Barrett og St. Clair) taler deres tydelige sprog.

Det blev derfor en vigtig pointe for S.M.S. i disse rullers nu så fjerne manifesteringstid, at universet i højere densiteter, tætheder eller dimensioner, fremtræder ikke som: tid-rum-afstand-nærhed eller rum-tid-nærhed-afstand, men som: pulserende lys, puls-frekvenser og så videre af væsentlige begreber for Psychic Space Ploration (P.S.P.) også kaldet Psykisk Spatial Ploration (P.S.P.). (Se eventuelt herom i andre ruller).

S.M.S.havde i dé gyldne år, indtil denne rulle tog form. savnet konkrete pulsserier med komplekse & komplette (K.&.K.) sensometaforiske stratificeringer (SM.S.) - og som det fremgår af Ifa-rullerne, ja, så fandt de dem.  

I S.M.S. "Penta- og HexagramRiterne" (se eventuelt i Skolerullerne), i "VANAV- & ASA-riterne" (se eventuelt næste kapitel), syntes det let at opbygge polymorfe synkoperede polyrytmikker (P.S.P.) a ved at overlade til hver enkelt participant, at udforme, at 'pulsere' sin opfattelse af de gældende kor & kvad (K.&.K.): "hwær es i" eller "swa: æi te dul" for eksempel (Se efter dem i Edda-rullerne under Mange Mægtige Mål).

Men disse riters natur virker anderledes udadvendt, kræfternes samordning ligger ikke blot i pulseringen (altså i 'klap' og i 'salut' traditionelle eruptive taktslag (T.E.T.)) men i pulsvibreringen (altså i fremmaningen, i verbale formularers vidensbyrd altså i: traditionelle durative toninger (T.D.T.).

Imidlertid gives arbejdets ordlyd jo ikke på forhånd, Vala virker vis (V.V.V.) in situa.b; samtidigt syntes det verbale kommunikationsmønster ganske begrænset set som forståelse eller "forvrængning" (: engelsk distortion) af et givent forhold, som afgiver sin information især ved anvendelse af en spørgeform okkluderetc i kode, som Valaer eller Instrumenter ikke med deres samlede og også trancificerede intelligens vil kunne overskue og simultantd tolke, men som, i kraft af at den ligger i et informativt leje, nemt kan findes kompatibelt med (for eksempel) 6. og 7. densitetsobservansen som et umiddelbart redskab for disse SignalInformativSystemer (SIS) og deres Informativt Signalerende Intelligens (I.S.I.).

Alle disse kravs opfyldelse startede altså med trommens slag: med tællingen af dette slag -:

Barrett gør i sin bog meget ud af Nehers resultater, som behandles nærmere i andre ruller. Her kommer indledende Barretts fastholdelse af trommernes betydning i forbindelse med Parainspirativ Spirituel Possession (P.S.P.) (ibid p. 106f):

"I den jamaicanske Kumina kultus, er trommeslageren uundværlig. Det er ham, som sætter fornemmelserne og kontrollerer de ånder, som besætter folk; og det er ham, som kontrollerer bevægelserne hos folk med besættelse. Det samme gælder Haitiansk Vodun. Trommeslagerne forbereder de menneskelige kroppe til at modtage ånden; de er kontrolmekanismen. Bombardementet fra trommerne på den menneskelige hjerne ... ... forbereder en ceremoniel person fysiologisk og psykologisk for åndebesættelse.". e

I sin journalistiske dokumentationsbog "Drum and Candle" giver St. Clair nogle relevante oplysninger om tromningens betydning i den brasilianske version af den gamle tro, kaldet Umbanda (ibid p. 130):

"Hver ånd har sin egen sang og skal opvækkes ved denne sang, før han fremstår. Hver ånd har ligeledes sit eget trommemønster, og kun de som virkeligt er indviede i tjenesten kan bemærke de subtile forskelle.". a

Det skal igen fremhæves; at Voodoo på mange punkter ligner den almene vestlige magiske tradition, og at en del fremtrædelsesformer herfra egentlig kan klassificeres umiddelbart kompatible (K.U.K.).

Hvad angår trommemønstere kendtes sådanne således i alment frimureri, såvel som i diverse magiske traditioner til 'klap' og 'salut' og til sådanne for for eksempel solsystemets planeter; - disse blev dog kun sjældent en bestanddel i den moderne almene traditions ydre rituelle praksis - og undgik egentlig pulsering ved kun at blive fremført enkeltvist ikke i med kontinuel repetativ konstans (K.R.K.).

Voodoo's tradition derimod indeholder en lang række regler og brud/variationer på/over samme regler omkring trommerne. Milo Rigaud skelner i sin 'Secrets of Voodoo' (ibid p. 114ff) mellem 3 sæt trommer. (ibid p. 115):

"De tre klassiske trommebaterier er Rada, Pethro og Congo.".b  

Kort resumeret:

Rada-batteriet: består af tre trommer: stor, mellem og lille, kaldet Manman, den Anden (: Second) og Bou-Lah, og korresponderet til tre niveauer i den fysiske sol. - Alle trommer i Voodoo betragtes som solare, de tre RadaTrommer således; at den store tromme relateres til solens kromosfære, det vil skrive til den røde gasformige skal omkring solen; den mellemste tromme relateres til solens fotosfære, det vil skrive til den lysende skal omkring solen fra hvilken lys og varme udstråles; endelig når den lille RadaTromme helt ind i solens kerne: solnucleus.

Pethro-batteriet: består af to trommer, en større og en mindre, begge relateret til det solare nucleus. De kaldes farlige, kanibalistiske, på grund af deres høje varme. Den store tromme kaldes lyset, Jupiters Lyn, nordhimlen; mens den lille relateres til verdens yderkant hvortil lynet går, sydhimlen. Rigaud giver ikke navne for disse to trommer.

Congo-batteriet: det tredje som Rigaud beskriver, det består af to trommer eller tre. De tre trommer regnes stort set for de samme som RadaTrommerne: Stor = Manman, Mellem = Grondez, Lille = Ka-Tha-Bou.

Formmæssigt - også betydningsmæssigt - kendes RadaTrommerne (Rigaud ibid p. 21) som snævre forneden og buende større opad, mens PethroTrommerne kendes som større og ikke udvides regelmæssigt som RadaTrommer, men danner ét stort rør. Endelig danner CongoTrommerne en skål udad forneden og en cylinder her ovenpå.

Trommerne bliver opbundet og udsmykket forskelligt for de tre batterier og der genfindes altså her 7-8 tælling:

Endelig nævner Rigaud en (8. eller 9.) 'stortromme': 'Assato', den største af dem alle, som kun de der danser i trance og 'rides af ånderne' må anslå.

Der findes en sær overensstemmelse til S.M.S. systems 7 (8 -9) graduering, også her (se blandt andet her og der og mange vejne i disse ruller) men det bør bemærkes; at Rigaud (ibid p. 136ff) nævner i alt ti udvalgte rite/tromme/nation variationer eller kombinationer.

Men ud over Pethro og i nogle tilfælde Congo, har alle de øvrige nævnte riter/trommesæt 3 trommer (Rada-agtigt), det ligner derfor en rimelig essensdragning, hvis S.M.S. fastholder:

Bemærk:

Trommernes art og antal (A.O.A.) hænger uløseligt sammen med riten, ja betegner den. Som S.M.S. allerede tidligt viste regnes universets puls og jordens rytme for grundliggende forudsætninger, - men traditionen i Norden har set lidt anderledes ud. -:

Allerede i tidlige faser af arbejdet under Societas Montis Solis (S.M.S.) udvikledes BankeStokke: enten to der bankes mod hinanden, eller én stor som påbankes med to mindre.

Disse stokke eller stave har vist sig effektive i for eksempel 'VANAV - & ASA-Riterne", om end der ikke regnes med noget historisk belæg, det så dengang kraftigt ud, som om en mere bondsk bunden tradition havde fortrængt en "shamanistisk" ekstatiske mere jagt- og fiskeribaserede tradition, det kunne se ud som om europæisk kultur generelt og norden specielt havde gennemlevet en kamp, hvor netop den for trancesætningen livsvigige rytmik blev undertrykt ja i nogen grad fordrevet, nogen mn for eksempel kunne se alment, som den europæiskemusikkulturs manglende anvendelse af trommer helt frem til den amerikansk-afrikansk inspirrede jazz og pop-musik, samt kunne konstateres specielt indenfor oldforskningen, hvor man i de år, gang på gang måtte sluge arkæologernes fortolkning: "en melsi", når man ellers nok så klart kunne se de pågældende artifakter som rammer til trommer (store og små versioner af den klassiske lap-tromme). 

-: Lige den slags tromme havde man dog: TambourinTrommen og lappe- og inuit-alluit-trommena (ShamanTrommeSegl (STS)), der måske snarere har fungeret som  "Assato"-tromme.

I Voodoo trommeværket indgår endvidere 2 vigtige rytmeinstrumenter: Ogan og Triangel:

Ogan beskrives som en art flad klokke uden pendel, traditionel afrikansk jernaldertingest anslået med en jernstav. Noget lig såkaldte 'cowbells'. Ogan giver et gennemtrængende øredøvende eruptivt metallisk klik, ret ubehageligt men hørbart af alle overalt i løbet af riten. Den der spiller på Ogan, Ogantiéen, leder ofte an og angiver forskellige stadier, vedkommende kaldes blandt andet den magiske cirkels mester (M.C.M.).

Trianglen beskrives som et jerninstrument der anslås med en jernstav. Den siges at 'åbne luften', at forbinde toneskalaerne (: kromatikken) eller 'analogierne'. På grund af sin trekantsform tilskrives den navnet 'det luminøse delta' (græsk bogstav Delta: Δ altså trekantet) eller 'det lysende D' og symboliserer Danbhalah - Legba - Erzuli, (Ra Hoor Kuit, Hadit, Nuit), eller Njord, Frey og Freya.

Funktionelt udfoldes Ogans rolle noget lignede en trillefløjte i karneval og militær, samtidigt med at den irriterende gennemtrængende klikken må skrives at medvirke effektivt i trancificeringen og styringen heraf, endelig må man forestille sig at forsøget på at udelukke denne lyd indebærer en forøget koncentration omkring selve trommerne.

Funktionelt virker Trianglen, 'det lysende D', som en art syngeskål, lidt måske også som en brummer. Ingen tvivl om at dens sprøde kønne klokkelyd vibrerer med 'luften' eller de højere sfærer.

- Der findes altså så 11 grundinstrumenter + de menneskelige fodstamp og handklap samt stemmer, og i hver enkelt rite indgår der enten 5 eller 6 musikere.

Som det fremgår findes der (også) i Voodoo en nøgle ved hvilken hver mystagog invokeres til fuldstændig interkorporel fremtoning (F.I.F.) (besættelse (også kaldet VoodooMystagogVækkelse (VMV))).

Denne nøgle beskrives grundliggende som et rytmemønster korresponderet til magiske sigiler, farver, dufte, lys og en sang: en art magisk formular.

-: Trancen optræder altså i Voodoo ikke som et tilfælde og ikke som resultat at habhasardea rytmeoplevelser; trommerne ses nemlig altså endvidere som frekvensmoduler for intersolare kræfter. Ses som bølger, der hænger uløseligt sammen med alle ritens dele eller punkter.

Kapitlet her i Scripta Magica Selecta (S.M.S.) vil i de følgende ruller fremhæve nogle få udvalgte forhold specielle i Voodoo og af interesse for og værd at indarbejde i især "GjalderRiten".

Kapitel 3.1a

ParapherneliaPleje

Lige siden det gamle Sumeria og Ægypten har mennesket gjort sig billeder og figurer og disse blev behandlede og betragtede (B.O.B.) som levende i fortolket åndelig forstand (F.Å.F.).

-: Voodoo Dolls danner en kendt populistisk association, når Voodoo-kulturen nævnes. Disse dukker kendes dog på ingen vis som specielle for sort (hverken den negative eller den afroafstammede) magi, dukker findes for eksempel også overalt i middelalderens hekseglade Europa (sympatisk magisk sekvenseren (S.M.S.)), og for eksempel som helgenstatuer og/eller krucifikser i de fleste kristne kirker.

Dog mere specielt for Voodoo på det materielle område: den yderst sublimerede parapherneliapleje, altså kærlig omgang og påpasselighed med de i riterne indgående genstand (sakraleb objekter). -:  

Al magisk tradition kender til specielle skikke, indvielser og opbevaringsmåder for de magiske arbejdsredskaber eller våben: fetichforestillinger eller sakral materialisme måske nok ganske dækkende betegnelser, men i Voodoo findes denne omgang altså ganske udpræget: med eksempel i trommerne, behandles disse med megen ærbødighed.

Hver trommes lyd aflæses ikke blot instrumentelt audioperceptorisk intrapulsorisk (I.A.I.), men som "tricker" for en lang række analoge psykiske arkeforestillinger (A.P.A.) om for eksempel himmelrummet, farve og så videre:

-: Kort skrevet: Trommen opleves som en levende repræsentant for for eksempel den kraft som pulserer i solens skin, den opleves også som den person, der fører an i givne rituelle situationer. Man taler om at alt - også trommer - 'går' ('walk' eller på fransk: 'allé') 'på' forskellige 'punkter' i teoriens logik og i riternes praktik.  

Derfor betragtes trommer altså som levende, guddommelige væsener, der passes omhyggeligt og ophænges eller stables andægtigt (: 'lægges i seng') indenfor templets område, når de ikke benyttes.

Ind imellem bliver de 'trætte' og skal genoplade deres kræfter. De gennemgår så 'coucher-tambours' og 'baille-tambours-manger' ceremonierne (: 'putte trommer' og 'made trommer'). (Rigaud ibid p. 117 og illustrationen p. 180f).

Ved disse ceremonier revitaliseres instrumenterne med mange magiske metoder (M.M.M.) også kaldet: Måder Og Måder (M.O.M.), og i 'putte-ritualet' sendes de til Ife, det 'fantasisted', (nu placeret i Vest-Nigeria), hvorfra guderne og alting springer, og hvortil den som indvies i Voodoo Kirkens Væsen (V.K.V.) sendes for at gennemgå sine grader i Ordenens Tempel Officium (O.T.O.).

I sin grundform forekommer den 'sakrale materialisme' stadig present altså forhånden og nær i for eksempel Europa, når man igen for eksempel går ind i en gammel kirke eller betragter oldsager og fyldes af hellig ærefrygt, men i Voodoo-kulturens områder synes den umiddelbare fremtrædelsesform i almen 'overtro' så fremherskende, at skridtet fra den i magi (eller 'overtro') omfavnede hverdag til den i det magiske festritual nærmest fetichistiske tilbedelse ikke synes så langt.

-: Det virkede symptomatisk og blev en god vittighed, at der i vestlig sprogbrug stadig skelnes skarpt mellem ordene fetich (noget 'primitive folk' 'tillægger overnaturlige kræfter') og fetichisme (noget med 'seksuel abnormitet' hvor 'kønsdriften vækkes af bestemte genstande') - men med tidens gang blev også ordet "en fetich" alment om noget som en holder meget af.

Den vigtigste pointe i dette underafsnit bliver:

Underpunkt om Punkter (points)

Heraf springer måske den ganske indviklede 'points'-opfattelse:

-: Disse "punkter" defineres som såvel Praktiske TempelPunkter (P.TP.), som sekventielleb punkter i riterne, som symbolske punkter i analogimønsteret (også kaldet Symbolske AnalogiSystemer (S.AS.)):

-: Ad exemplumc danner for eksempel Midterpælens top et dobbelt punkt: "point chaud" og "point sec", det varme og det tørre punkt, det danner også solens punkt som hilses med forskellige våben og formularer i riterne, det danner heraf også det punkt hvorfra Legba Loa, altså solånd nedstiger og besætter participanterne, der findes også den evidente seksuelle symbolik og den for jordaksen og sigtelinien til stjernerne (S.T.S.) gældende:

-: og endelig i de dybere symbollag på grund af det symbolske Legbapunkt det at for eksempel RadaTrommernes dunken nøjagtigt pulserer med de tre synlige lag i solen, de tre synlige lag som igen svarer til sind, krop og ånd delingen og så fremdeles.

Fra dette "punkt" kunne man så hoppe (rytmisk dansende) til det punkt der danner den indridsede trekant i søjlens sokkel, som danner analog til trianglen og så videre ja så fremdeles. Den for S.M.S.-gruppen dengang moderne tradition kendte til Korrespondensernes Infinitte Kontinuum (K.I.K.), altså det forhold at analogierne, korrespondenserne evigt kan henvise videre og videre i en uendelighed, men man havde ikke noget nær så megen bevidsthed og indsigt i de forskellige mødepunkter for disse analogier, som i Voodoo vokser til et organisk mønster af egenartet bevidsthedsbærende eksistenskarakter (E.B.E.):

-: points angiver et sæt 'ormehuller' eller smutveje rundt i det betydningssystem, der gennem trancen forbindes til bevidstheden.

Disse og sådanne punkter repræsenterer en opdeling af, eller en udstrækning af, cirklens oprindelige to-dimensionale karakter til 3. ja N. dimension, hvorved et sandt rum og et sandt sanset rum (Nuit og "Til Mig!") kan fremstilles (altså ikke en eller mange, men 2 = 0, delt for chancen for forenings skyld (jævnfør  "Lovens Bog" I.52f; I.29 (og I.32, samt I.61 og I.65) dette igen jævnfør slutnoten om Thelema o.s.v.).

Kapitel 3.1b

DecorumDensitiseringsDynamik (DDD)

Med denne noget kryptiske term beskrives det Magiske Tempel som en rumsmateriel tæthedsrealitet (R.TR.), der kan blive fortættet (:densitiseret efter ordet densitet = tæthed). Altså Voodoos tempelrum og om dette rums paraphernelia, der i brug skaber den type "rum-tids lomme-reservoirer" også kaldet RumLommeReservoir (RLR) eller højere mentale trancetilstande i de deltagende, at virkelighedsoplevelsen må siges (om end kun midlertidigt) stærkt udvidet.

Voodoo-templets Oum'phor indeholder de fleste af de fra magien velkendte dele: Poteau-Mitan, MidterPæl, firkantet på en rund sokkel med plads til paraphernelia og indskrevet med blandt andet trekant forneden. Pælen anbringes oftest i midten af forgården, som kan overdækkes fra pælens toppunkt eller måske blot findes under åben himmel.

Her foregår riterne, gården kaldes også "Peristyle", og der brænder her en evig ild, et bål, med en jernstang i "traditionally fallen from the sky as a symbol of cosmic sexual desire", altså: traditionelt faldet fra himlen som et symbol på kosmisk seksuel lyst (Rigaud p. 16).[i]

Alteret kendes som: Pe. Også i hjemmene findes der ofte et meget "belæsset" alter, hvor mange forskellige ting kan fremlægges, udover de alment kendte et forhold specielt accentueret i Voodoo, nemlig: 'krukker'.

-: For eksempel såkaldte "pots-de-tête" (:HovedKrukker), hvori bor dele af participanternes ånd og deres legemer, og govis, krukker i hvilke VoodooGuderne nedstiger.

Trommer anvendes ofte også som en slags krukker eller kurve med fast låg, krukkerne kommer dog også blot som kasseroller af alle slags og regnes for meget væsentlige i Voodoo (V.I.V.) (og jo med oldtidens ildkar et vigtigt overlevelsesvåben) om end nu - i S.M.S. manifesteringstiden op omkring det 1. århundrede af tiden - næsten ganske glemt i den magiske vestlige tradition generelt.

På samme vis som ViljesSigning eller bordbøn og messens sakramente kan siges at knytte en forbindelse imellem det daglige liv og brød og det sakrale, findes i Voodoo en udtalt brug af krukker, potter og flasker.

Ikke alene fodres for eksempel trommer, ikke alene koges der alle arter sejd og mixtur, ikke alene tilberedes der madretter til ånderne og guderne, men ånderne nedstiger dertil i krukker og flasker, SlangeKurve og så videre, der ofres endvidere i visse ritualer dyr som tilberedes og serveres.  

Krukken repræsenterer et første trin i civilisationsopnåelse, hvor vand kan opbevares og transporteres, hvor overskudsføde kan gemmes og beskyttes, hvor altså grundlaget for velstand kan lægges.

Potteskår en masse a udgør vore ældste kulturlevn i især Mesopotamien og også i Ægypten, kiletegn og hieroglyffer findes fundet i store mængder på potteskår, såkaldte ostrakon b:

-: krukken danner endvidere den ægyptiske gudinde Nuts tegn. Hun bærer selv som hieroglyf en krukke på hovedet og udhælder 'livets vand' (ambrosisk nektar) til den efter-døde fra sin FlakonKrukke, som Nut, VorFrue i SycamoreTræet, (eller blot VorFrue Nut).

- I den vestlige tradition findes dette kosmiske skål- eller skal-symbol svundet ind til magiske drikkebægere (Koppen), OlieKrukken, VieVandsKrukken og endelig DøbeFonden (samt naturligvis i fuldt flor omkring den legendariske 'Kalk': 'Gralen').

Tarotkortet Art (Trumf nummer XIV) har mere at lære her om:

-: En krukke med dele af participanternes legeme (og sjæl) og en krukke for de kanaliserede kræfter, samt en ormekrukke til at fange forstyrrelser ville måske medvirke afgørende til decorums kalibrerede densitisering (D.K.D.).

Endvidere findes i Voodoo tempelområdet et firekantet hus, eller rum, langs PeristyleGården, det egentlige tempel (eller Oum'phor). Her findes et rum, djévo, indrettet som en krypt, dér foregår indvielserne, initieringerne.

Endelig vokser der træer i gården, de betragtes som guddommelige, de giver hvilepladser for guderne, også trommer kan hænges herop. Foran disse træer graves ofte de karakteristiske huller i jorden, i hvilke olie-indsmurte mangefarvede Voodoo-lys brænder til ære for guderne, træet selv eller den i træet eventuelt residerende slange; der findes også ofte mad- & drikkeofre på dette sted. Hvis der ikke vokser træer kan en stendynge udgøre gudernes hvileplads (noget i stil med oldnordisk hørgetradition).

Kapitel 3.1c

Syv Vigtige VoodooVåben (V.VV.)

Afsluttende for dette andet underpunkt skal de 7 (eller 8) grundliggende symboler i Voodoo (Rigaud ibid p. 79ff) fremlægges; Skematiseret og kort resumeret:

SMS  VoodooVåben Våbentype
1 Ounga & Baka Amulet - Talisman
2  Parfumer Duftvæsker - Duftstoffer
3  VÈvé Magiske SandMønstre (M.SM.
4  Sable de la Place Sværd - Kåre
5  Des Drapeux Faner - Flag
6  Asson Skaffer stang 
7  Joukoujou  Kakadøvs - HermesStav Sværdet 
8(0)  AgapeMåltidsAnretning (AMA)  Mad og offer

De Fem FlagHilsner

SMS Fem Flaghilsner  Voodoo
1  Flaget hilser til  Trommerne
2  Flaget hilser til  MidterPælen
3  Flaget hilser til  Forrettende Goder
4  Flaget hilser til  Besøgende Goder
5  Flaget hilser til  Menigheden

1. Ounga og Baka. Amuletter og Talismaner, velkendte i alle traditioner, herunder Dukker, Billeder og diverse sakrale genstande.

2. Parfumer. Endnu vigtigere i Voodoo (V.I.V.) end i almindelig vestlig magi. - Der findes i Voodoo en hellig 'osmologi'd eller DuftVidenskab.

Rigaud (ibid p. 87f):

"... parfumer ... har en høj placering mellem rituelle faktorer." ... "... de bruges til tjeneste for de udødelige, der er de loa som dødelige tjener i ritualet ...". "Given parfume, bliver en mystagog øjeblikkeligt henrykket, hans immaterialitet b bliver tilladt en, kan man sige, slags super-immaterialitet."c  

3. Vèvé. Magiske cirkler eller sigiler, oftest sandmalerier. Ganske elaboreredea og indviklede, især vèvé'erne for de forskellige Loa.

4. Sværdet. Commandant la place's sværd nævnes specielt. Det drejer sig om en veritabelb sværd-dans for at snitte luften omkring fanerne og de forskellige punkter (:points) skarpt til (: at komme tæt på, at 'åbne vejene', 'splitte knuderne'). Men her ud over minder dette våben om det almene magiske sværd, jævnfør  også dets anvendelse her i forbindelse med flag (:luft og så videre). Sable Point Solaire (S.P.S.)

5. Rituelle flag. Også kendt fra tibetansk og anden buddhistisk tradition, se for eksempel her og der i S.M.S.-rullerne. Flagene blev kuppet og monopoliseret af Konge og Adel i vesten, om end rituelle bannere kendes i logeriet (for eksempel i The Golden Dawn. Se for eksempel Regardie eller Crowley). De hænger sammen med magisk henrykkelse (: ravishment).

Rigaud ibid p. 88f:

"De symboliserer denne selv samme accept som kaldes det hellige materiales henrykkelse ved de Usynlige." a

Også her findes der en tradition for "at samle op".[ii] Flagene indvirker væsentligt i riterne: de to flagbærere og deres vogter (2 co-drapeaux, oftest kvindelige og en commandant la place, oftest mandlig) frembærer fanerne i starten af ritualet efter bønnerne og inden rytmerne begynder for alvor. De hilser 5 til 6 steder:

  1. Trommerne

  2. Midterpælen

  3. De ansvarlige præster

  4. De besøgende præster

  5. Tilskuerne som ikke deltager

  6. Endelig kan der til slut hilses til træerne eller stendyngen, hvor guderne hviler.

6. Asson. En jernstang eller figur. Har med ild og smederi at gøre, den har en lille horisontal topplade også af jern, på hvilken kan sættes små krukker eller Voodoo-lys. Asson (eller Assen) synes som en syntese af oldtidens offerbakke og af mange traditioners stave, især raslerangler & rumstérstave (R.&.R.). Dette våben danner et astralt bindeled, symboliseret ved udvundet og formet metal, som binder astrale kræfter, der også udvindes og formes. I Afrika ligner den snarere en rumsterstang i bedste ægyptiske stil og senere middelalder e.v. europæiske stil. I messo-amerikansk Voodoo-kultur bruges den primært som præsteværdighedstegn og som domptørstang overfor de besatte.

7. Joukoujou. (se eventuelt indledningen). Hermesstaven om hvilken to slangekræfter som i traditionen, men altså blandt andet også med et øvre og nedre punkt.

8(0). Fødevarer, offermad, som omfatter endnu en videnskab i Voodoo (V.I.V.). Hver loa repræsenteres naturligvis ved en række specifikke føde- og drikkevarer, som skal stå klar i tilfælde af besættelse, som ofres på hellige steder og punkter samt på Vèvé'ernes "korsveje", hvor centrale punkter mødes og skaber forbindelser og som endvidere fodres til paraphernelia. Fødeofret kendes mindst lige så langt tilbage som Sumer og Khemt.

Rigaud skriver (ibid p. 91f):

"Først må det huskes, at alle de rituelle fødevarer har deres magiske korrespondence i det astrale" ... "Anbringelsen af offeret på de geometriske korsveje med henblik på dettes påfølgende overførelse med hele korsets videnskabelige betydning.". c

Opsummerende kan det skrives; at Voodoo har en noget rigere tradition for synliggørelse af det usynlige, og at denne tættere forbindelse helt klart medvirker til at fortætte ikke blot den rytmiske baggrund for riterne, men selve templets decorum, og med dette de tilbedendes virkelighedsoplevelse. Dette forklarer måske hvorfor Voodoo-områderne (inklusiv de steder hvor denne religion kaldes:

har så høj en frekvens af veldokumenterede men uforklarlige psykiske fænomener, og giver dermed vigtig inspiration.

Kapitel 3.1d

ParnasalPluralisme

Endelig skal det kort anføres, at der findes, hvad man kunne kalde, en "parnasal pluralisme"a, altså at gudernes parnas fungerer ganske pluralistisk, mange- & megetfavnende (M.&.M.). Oprindelighed og synkretisme synes i Voodoo at gå hånd i hånd.

På den ene side ses mange oprindelige stammeriter bibeholdt, på den samme side ses endvidere næsten alle de oprindelige afro-originerede guder, ånder, dæmoner, forfædre - kort: Loa, bibeholdt; på den anden side ses en udbredt fusion mellem riterne og en travl indadaptering af nye loa, først fra især dé indianere som stadig levede i de områder, hvor de afronedstammede blev bragt hen, siden også fra Islam og især kristendommen, hvis helgenskikkelser ligeledes korresponderedes til de oprindelige afrikanske og indianske.

For eksempel udgør den franko-angel-saksiske overbygning på stammetroen i Caribien og især i portugisisk - (det vil blandt andet ifølge for eksempel St. Clair sige: islamisk influeret) katolicisme, - ikke en forvrænger som gør, at for eksempel "rootsseeking", hjemstavnssøgende afronedstammede fra disse områder står helt fjerne, når de besøger Afrika.

Faktisk står nordboere fjernere fra deres egen fortid end for eksempel Voodooisten, også selv om den "mellemliggende" religion, kristendommen, står langt stærkere (relativt 'stærkt') i for eksempel Brasilien eller på Tahiti end i for eksempel Danmark.

Men samtidigt med denne flerfoldighed af guder, ånder, dæmoner og spøgelser som kan manifestere sig i tranceredne mennesker, hvis deres sigil (vèvé), sange, rytmer, dufte, bevægelser og ofre ud- og opføres korrekt, samtidigt med denne 'trance-spiritualistiske' flerefoldighed, rummer Voodoo en synkretistisk monoteistisk mystik, grundigt korresponderet til såvel islam som kristendom (For eksempel Rigaud ibid p. 44f og 115).

Aktivt, ikke passivt, som den anden absorbtiveb religion, hinduismen, omfatter Voodoo 'alle gode kræfter', faktisk: 'alle kræfter' slet og ret, også Aleister Crowley og Thelema.

 -: Taktikken ligner "Lovens Bog" III.22 og indebærer, at meget få elementer går tabt, for så vidt at den umiddelbare indlemmelse på parnasset sikrer at "nye guder" ikke nidkært fortrænger de gamle. At hele kulturen så måske udsættes for nidkær mistænkeliggørelse fra de i perioder voldeligt og tvangsorienterede monoteismer samt fra "moderne videnskabelige dogmatister" og "sensationelt fantaserende medieproducenter" må beskrives som en anden ting belyst ovenstående og andetsteds i andre perspektiver.

En anden fordel ved den parnasale pluralisme: at fraktionsdannelser mere opstår som følge af spontan entusiasme end som oprør og nyskabelse. - Dette gør også kulturen enormt resistent altså modstandsdygtig overfor kommerciel verdslig forfladigelse. Snarere tværtimod synes St. Clair at bekræftige; at det mere drejer sig om, at de euronedstammede grupper deltager i Umbanda, ja selv bliver indviede og præster i denne udlægger af Voodoo traditionen (se hele hans billedserie ibid mellem p. 140 og 141, hvor dette netop udgør en pointe).

Barrett, som studerede sit hjemlands folkemedicin på alment vestligt antropologisk magisterplan, bemærker, for eksempel 'The Sun & the Drum' p. 90f: at medicinsk lægevidenskab i stigende grad må acceptere folkemedicinen og dens religio-psykologiske behandlinger, og ibid p. 105 nævner han, hvordan gamle, garvede Voodooister i halvfjerdserne kan danse og arbejde i timevis og gennem trancen tilsyneladende finder ungdommelig kraft og spændstighed.  

Kapitel 3.1e

TrommeGudeTorden (TGT)

- Dette tekststed skal rullen her vende tilbage til, væsentligt for dette afsluttende underafsnit synes det at fremhæve; at når de ældre i denne kultur - generelt - har fundet vigør a, og dermed dels ansporer de unge, dels holder traditionen værdigt i hævd, hænger det måske også sammen med den parnasale pluralisme: hver enkelt mand og kvinde har kunnet finde, eller blive fundet af, en passende loa, dette, og så det forhold at hver enkelt har kunnet finde en for vedkommende passende formulering af mysteriet, og at man således (til dels også som i hinduismen) har haft større tilpasningsmulighed end under mere rigide uni-semantiske monoteismerb.

Trommerne i tre VoodooGrundRiter

SMS  Rada Congo Petro Trommer (mini)
1  Rada Bou-Lah
2  Rada La Second
3  Rada Manman
4  Congo Grondez
5  Congo Manman
6  Pethro Syd
7  Pethro Nord
8(0)  Assato (Åndetromme)

 

SMS Rada Congo Petro Trommer (maxi)
1 Rada Bou-Lah
2 Rada La Second
3 Rada Manman
4 Cong Ka-Tha-Bou
5 Congo Grondez
6 Congo Manman
7  Pethro Syd
8(0)  Pethro Nord
9(00)  Assato (Åndetromme)

 

VoodooRiteVåben (VRV)

I sin klassiske artikel "The Belief System of Haitian Vodun" giver George Eaton Simpson (ibid p. 40ff) ikke blot en ganske udførlig liste over mængder af optegnede loa, men også (ibid p. 50ff) 7/8/9 kendetegn ved hvilke alle loa identificeres. De første to etableres inden riten, mens de følgende 1 - 7 manifesteres i løbet af Riten. Mens de førstnævnte anbefales den ivrigt aktive boganskaffer (A.BA.), anføres de sidst nævne nedenstående:

SMS Loa kendetegn:  
1 Tilholdssted  
2 YndlingsDrikke
3 YndlingsSpise
4 YndlingsFarve
5 YndlingsDag
6 Magiske kræfter
7 LoaRiders opførsel
8(0) Tjeners Beklædning
9(00) Fysisk Fremtrædelse

[TOP]


Fodnoter til Kapitel 3.1

     a polymorfe synkoperede polyrytmikker: altså mangeformede overensstemmende mønsterrytmikker  (M.O.M.)

     b in situa: på stedet, i sitationen,

     c okkluderet: skjult, tåget, utydeligt

     d simultant: samtidigt

      e "In the jamaican Kumina cult, the drummer is indispensable. It is he who sets the mood and controls the spirits that possess people; and it is he who controls the movements of people under possession. The same is true of Haitian Vodun. The drummers prepare the human bodies to receive the spirit; they are the mechanism of control. The bombardment of the drum on the human brain ... ... prepares a ceremonial person physiologically and psychologically for spirit possession.".

     a "Each spirit has his own song and must be invoked by this song before he will appear. Each spirit has his own drumbeat as well, and only those who are really initiated into the service can note the subtle differences.".

     b  "The three classic batteries of drums are the Rada, the Pethro, and the Congo."

      a lappe- og inuit: altså både det nordlige folk øverst i Skandinavien (Lapperne) og det nordøstlige folk i Grønland (Inuitterne).

     a habhasarde: kunstord for "tilfældigt rod", "hvad som helst", "uden sammenhæng"

     b sakrale: altså hellig

     a revitaliseringsceremonier: altså riter hvor nogen eller noget genoplives, genoplades eller sætte i gang igen.

     b sekventielle: i sekvenser, altså i serier og i rækkefølge

     c Ad exemplum: det følger af eksemplet, som det følger af eksemplet, som for eksempel - ament brugt vending i videnskabelige tekster

     a en masse: i store mængder

     b ostrakon: pottskår - findes i store mængder i udgravninger af alle oldtidskulturer, blev i bl.a. grækenland brugt til at træne skrivning på og som lod i hemmelige aftemninger.

     a elaborerede: udarbejde, gennemarbejdede, udføreligt fremstillet

     b immaterialitet: ... altså :loa som ikke-materiel ånd

     c  Rigaud p. 87f: "... perfumes ... hold a high place among ritual factors.". & "... they are used in the service of the immortals, who are the loas that mortals serve in the ritual, ..." & "Given perfume, a mystère is immidiately ravished, his immateriality being allowed, as it were, a sort of super-immaterility." (sic. o.a.).

     d osmologi: duftvidenskabelig kundskabstradition

     a "They symbolize this very acceptance which is referred to as "the ravishing of the sacrificial material by the Invisibles.".

     b veritabel: virkelig, faktisk, sandeligt faktisk

     c "First, it must be remembered that all the ritual foods have their magical correspondence in the astral.". & "The depositing of the sacrifice on the geometric crossroads for its ensuing consignment to the astral-causal accords necessarily with all the scientific significance of the cross.".

     a parnasal pluralisme: at der findes plads til mange guder i gudernes forsmling

     b absorbtive: opsugende, indlemmende, inkluderende

     a vigør: kraft, virke, energi

     b uni-semantiske monoteismer: kun én opfattelse udfra et én-guds-system, en-gude-systemers eneste foståelses symbolik

[TOP]


Slutnoter til Kapitel 2.1

[i]. P. 17 beskriver Rigaud der geometriske former i peristyle-gården:

- Det er disse 12 (13) geometriske former som udgør den usynlige veve eller diagrammatisk geometriske dundans (D.G.D.) som er de 'astrale' punkter ved hvilke (SIS) udveksles eller (I.S.I.) udveksler.

Denne den mest almindelige arkitekturelle grundform korresponderer Danbhalah til den Store Arkitekt, eller frimureriets Gudsbenævnelse (Se også XXX kapitel 1.3 appendiks 1 XXX, samt forneden i teksten xxx).

[TOP]

[ii].

Følgende Banner anbefales til Aktive Oldforskere (A.O.)
Dilligentissimi Antiquitatis Inquisitores (D.A.I.): To flag:

Følgende Banner anbefales til Alternative Antikvarer (A.A.)
Curatores Rerum Antiquarum Alii (C.R.A.A.): To Dobbeltflag.

Følgende banner anbefales til Societas Montis Solis (S.M.S.): Et dobbeltflag:

Følgende Banner anbefales til SoelBiergSelSkaBet (SBSSB): SelSkaBet ønsker foreløbigt ikke at meddele sit flag, men opfordrer lokal-historiske grupper til at finde et flag i overensstemmelse med HelligStedets Historie (HS.H.).

Udover disse grundfaner står det grupperne frit at frembringe (F.A.F.) Passende FaneParephernelia (P.FP.) .

[TOP]