Kapitel 3.0 fin

Den hermeneutisk slutnote 1-7

To-somheden, TvillingeMotivTematik (TMT) indgår overordentlig ofte i afrikanske etniske overleveringer som overalt på kloden. Der findes flere lag i dette dobbelthedens motiviske divulgens (D.M.D.).

Kapitel 3.0 fin-1

Første Lags Fortolkning (F.L.F.)

Dels den kendte antikvariske tidsopfattelses to sider: fortiden frem til nu & nu ind i fremtiden, som måske angiver en af grundsemiotikkerne i det dobbelthovedede drage- eller slangemotiv, kendt overalt, for eksempel med den græske term: amphisbæne, SlangeHjulet, beskrevet ret indgående hos Carlson, udfra asiatiske, europæiske og især latinamerikanske eksempler.

I disse og lignende overleveringer konnoterer dragedobbeltheden primært jord- vand- himmel- & ildkræfter generelt, men i hjertet af disse geo-lokale fortolkninger lå - for P.S.P. gruppen under GjalderRiten - altså et synkront indhold: den 2-delte tidsopfattelse, det nu der danner observationscirklens kronologiske usikkerhedsrelationelle referencepunkt.

Kapitel 3.0 fin-2

Andet Lags Antydninger (A.L.A.)

Den tids "moderne" astro-arkæologisk forskning (jævnfør for eksempel Carlsons citering af Anne-Louise Schäffer in Aveni & Urton p. 152f der) udlagde den bueformede dobbelthovedede drage i Andesbjergenes folkelige traditioner som et symbol for Mælkevejen.

Carlson citerede også fra Urtons forskning (ibid p. 155ff (Originaltekst)) som antydede at dobbeltheden kunne hænge sammen med:

"... himmelske slanger, regnbuer, de mørke skyer i Mælkevejen, og de årlige cykler af regnbuer og tørketider.".

Regntiden har svaret til tydeligt mørke skyer i NatHimlens MælkeVej, (dag & nat, regn - sorte skyer) kan lignes med en del af  slangens to hoveder, men Carlson fastholdt endnu en vigtig pointe fra Urton, nemlig; at der findes slanger (regnbuer) på Jord som står i forbindelse til MælkeVejsSlanger (ibid p. 159 (Originaltekst)).

"... Andesboerne sammenkæder den himmelske slange i Mælkevejens bevægelser med jordiske slanger og deres associationer til vand og frugtbarhed.".

Fra at repræsentere den 2-delte tids/steds opfattelse er dobbeltslangedivulgeringen (DSD) blevet et spørgsmål om planeten og dens placering i MælkeVejen.

Den eneste af HermesSkrifternes (Hermetica i Bibliografien) belæringer som syntes relativt alment kendt i den tid nemlig doktrinen:

 'at som foroven så óg forneden',

øjensynliggjodes som et samspil mellem HimmelSlangen i MælkeVejen som bærer JordSlangen, hvis billede igen kendes som RegnBuen og de 7 prismatiske farver.

Carlson, som primært havde studeret asiatiske og meso-amerikanske DobbeltSlanger, kunne fastholde; at overensstemmelserne synes mere slående (S.M.S.) end uoverensstemmelserne hos de undersøgte folkefærd.

Inddrog man dertil ud fra de øvrige kilder nu VoodooSlangerne Da & Ai-Da, eller også den oldnordiske Midgårdsorm og Heimdals Regnbuebro, Bifrons, til guderne, blev lighederne så slående at GjalderGruppen mente; at den for Alternative Antikvarer gældende hypotese (jævnfør andetsteds i disse ruller) om 'En Oprindelig (PanGaia) Enhedskultur' blev vægtigt belagt med sandsynliggørende materiale (M.S.M.).

-: Det/De Fælles Globale Forestillingssæt (F.G.F.) endnu engang tydeligt aftegnet i et væsentligt aspekt.

Kapitel 3.0 fin-3

Tredje Lags Tydning (T.L.T.)

Men der fandtes dertil et tredje niveau i disse semantiske dobbelt-dialektiske stratificeringer ( S.D-D.S.):

Hvor første niveau udgjorde tidens 'før nu' & tiden 'nu fremover' som bider sig selv i halen og bliver til sæsoncykelskiftet (SCS), blev andet niveau den væsensfremtrædelse hvor det kosmiske og globale SituationsObservansSystem (SOS) bliver postuleret som et system forbundet via slanger, farver, altså vibrerende bøglemønstre, hvorved det mindre jordiske kan række ud i og kan blive rakt til/fra de omgivende galaksesystemers områder (O.S.O.). Nu sås da en dybere tredje væsensformulering af disse to afspejlet i den enkelte/alle menneskers SensoCerebralSituation (SCS).

Crawfords berømte arbejde: 'The Eye Goddess', ØjenGudineden, fremstillede det dobbelte spiralmotiv fundet i Skandinavien, England, Mellem- & Syd-Europa, Afrika og så videre, sandsynliggjorde; at disse to spiraler fremstiller øjne.

Også fra den mesopotamiske tradition (for eksempel Heinrich) kendtes øje-gudindens dobbelt-spiralmønster som et grundmønster indbygget i tidlige sivhytter. Pointen fra Crawford bliver: at dobbeltspiraler ofte findes som øjne i udsmykninger.

For tilhængere af myten om de grå besøgende fra Zeta & Beta Reticuli og så videre, regnes øjegudindens hypnotiske spiraler og senere ugle-øjne (som hos for eksempel Athene), for et bevis på disse ekstraterrestriales historiske eksistens (E.H.E.).

Reelt danner øjnene det visuelle sanseportsystem (SPS) som (især med bondestenalderen) bliver vigtigt som regulator af menneskets erkendelse, som man siger på engelsk: " the eyes have it," -: øjnene har det, og øjnene virker som spejl for hjernens situative hukommelse ( H.S.H.).

Kapitel 3.0 fin-4

Fjerde Lags Forklaring (F.L.F.)

I den universelle forekomst af dobbelt-spiralmotivet sås altså deril nu en 4. fremstillingsform (også kaldet F.FF., der menes dermed (D.M.D.), fjerde fremstillingsform for den centrale bi-polære cerebralitet ( C.B-P.C.) og således opstod en forklaringssystematisk fremstillingsform (FS.F.) for det fra Mesopotamien velkendte såkaldte BullMan eller BeastMan Motiv, som svarer noget til flere af GundestrupKarrets GudeAfbildinger.

Den type billede, hvor en given person svinger to oftest ens dyr i sine hænder. Dette billede synes at sige; denne person besad (for eksempel) Oksens, Dragens eller Løvens Kraft i begge poler (Højre/Venstre), eller mere prosaisk, denne SeglCylinderSignatur (SCS) viser, at personen ernærede sig som oksehyrde, løve-jæger og så videre.

Kapitel 3.0 fin-5

Femte Lags Formulering (F.L.F.)

En femte semantisk pulssignals signifikation (S.P.S.) samlede de ovenstående 4. lag i en genetisk form kendt fra alle OldtidsFolkeOverleveringer (OFO): de to tvillinger.

Skandinaviske helleristninger og bronzeredskaber kender disse  to vel, Gelling omtaler dem ('The Chariot of the Sun' p. 127ff) og påpeger (ibid p. 129) at de - på for eksempel ragekniven fra Vestrup - ses i deres dobbelthoveddragebåd (DHD) med en kvinde bag bådens bagstavn, som holder en bueformet slange (Gellings ibid Illustration 55d.).

Gelling diskuterer også slangen i ragekniven fra Arnlund (hans Illustration 57a) med en bølgeslange over det guldindlagte skib. Slangen på denne ragekniv er indlagt i det dengang sjældne metal jern, og ved at anvende de tællemetoder for stenaldermonumenternes bølgelinier Brennan har offentliggjort (jævnfør  andetsteds her i rullerne) kunne de henholdsvis sideriske 27 dage eller synodiske 29 dage for måneomløbene tælles, alt efter om man tog endestumpen med som tal. 

Også hos Gelling (p. 176ff nr. 23) diskuterede Hilda Ellis Davidson tvillingemotivet bl.a. ud fra tvillingekrigerne på GuldHornet fra Gallehus (G.F.G.). Hun fremhævede, at tvillingekrigere - ofte med slanger på hjælmene - stod i forbindelse med Odinkulten (med Ville og med Ve) og med det for S.M.S. sikkert anerkendte kosmologiske EinherjerKriger (K.EK.) begreb. (der rent faktisk indeholder de samme nøgletal som indernes Kali-Yuga og andre kosmostidskronologier (KTK)).

Davidson anfører næsten deres henholdsvis galaxiske og jordiske niveau, med ordene  (Gelling ibid p. 178 (Originaltekst)):

"Det synes sandsynligt, at de var del af symbolikken, der styrkede hans forbindelse med himlen, mens de på samme tid var i overensstemmelse med hans rolle som hærleder og valgud.".

Hun giver i øvrigt (ibid p. 179) gode henvisninger til tvillingesymbolik samlet hos Frazer. Det 5. niveau samler altså disse to i de kendte tvillingeguddomme, hvor af for eksempel Osiris/Set, Gilgamesh/Enkidu & Kain/Abel regnes for senere versioner.

Marasa-tvillingerne regnes for de ældste og mere mystiske på VoodooParnasset (P.VP.), og ganske passende har Martinié i sin 'Voodoo Tarot' valgt at lade dem optræde på Trumf nr. VI -: De elskende, de to veje og så videre. Tvillinger betragtes med ærefrygt som uheldsvangre, magtfulde, lunefulde; de fortolkedes gerne i denne tid "moderne" forståelse som fortidens eneste synlige bevis på den grundliggende KromosomGenetikKongruens ( KGK).

Kapitel 3.0 fin-6

Sjette Lags Systematik (S.L.S.)

I et 6. niveau blev den fra 4. niveau erkendte cerebrale bi-polaritet til 5. niveaus genetiske fremtrædelse i den filosofiske, dualistiske moralistiske form, hvor Yin & Yang ( Y.&.Y.) eller magerstavens, kakadeusens, to slanger som eksemplificerer modsætningerne eksempelvis de:

• sensoriske -:

  varme & kulde, tørt-vådt, surt-sødt

• direktionale -:

  højre-venstre, op-ned, ind-ud

• usynlige -:

  materie-anti-materie, lys-mørke,

• psykologiske -:

  ret & uret, godt & ondt

Kapitel 3.0 fin-7

Syvende Lags Semantik (S.L.S.)

Endelig kom dertil da den 7. og (for her) sidste semantiske informationsmængde i dobbeltslangesymbolikken, tvilligesymbolet, det især Merlyn Stone og andre feministiske forskere har søgt at fremhæve, blandt andet på grundlag af de 3. - 4.000 år gamle gudindestatuer fundet især på Kreta.

Det synes måske værd at bemærke; at Kreta skulle rumme et af de 7 (8) klassiske oktaviske geodæiske orakelcentre (O.G.O.), kaldet Omphalos eller Thenæ, i følge Robert Temples 'The Sirius Mystery' (ibid p. 129) Se evetuelt andre tesktsteder i rullerne her).

Disse dejlige kretanske gudinder kendetegnes ved at de bærer en slange i hver hånd og ved deres to yppige blottede bryster. De synes at sammensmelte alle de foregående betydningslag i en final fremstilling hvor den orakulære Vala, den altomfattende Instrumentale ArkeModer (A.I.A.), der både (som i ValaRiten) bringer bud til/fra guderne og (som i GjalderRiten) går med guderne.

---------------

Fodnoter til Kapitel 3.0

Carlson (i Aveni & Urton ibid p. 157):

"... celestial serpents, rainbows, the dark clouds in the Milky Way, and the annual cycles of rainy and dry season, ...".

  Carlson (i Aveni & Urton ibid  p. 159):

"... Andeans link the motions of the celestial serpent in the Milky Way with terrestrial serpents and their associations of water and fertility.

  Davis in Gelling (ibid p. 178):

"It seems probable that they were part of the symbolism strengthening his association with the sky, while at the same time they were in keeping with his character as leader of hosts and god of battles.".  

-------------------

Slutnoter til Kapitel 3.0

[iii]. I sin lille samling 'Loup Garou and Loa Tales' (: VarUlve og LoaEventyr) forklarer folkemindeforskeren George Eaton Simpson (p. 219  (originaltekst)) at:

"Den almindelige bonde går til houngan, en præst i vodun-kulten, for at opnå magisk assistance til at skade sin fjende, men varulven har ikke brug for denne professionelle service.".

Han mere end altså antyder, at præsteskabet, houngan, det oprindelige Myal-Menneske, som anvender spirituel trancebesættelse, også kan købes til at skade andre, altså kan påtage sig obeah-agtigt arbejde.

Andre forskere (for eksempel Seabrook & Wade Davis) har fremhævet (og Liber Legis (I.37) omtaler) obeah og wanga, som noget der skal læres og belæres videre om. Der står ikke at trolddom & forbandelsesformularer skal praktiseres, tvært i mod antyder lære & belære, (: learn and teach), at disse ting skal kendes af præventivt defensive grunde. Alfred Métraux beskriver p. 267 (originaltekst), denne holdning i en typisk variant:

"En hungan der er sit navn værdigt kender alle hekseriets teknikker, da han hele tiden behøves for at for at imødegå dem, men i sin ærlighed tillader han sig ikke selv at gøre brug af dem.".

De malevolente obeah-folk har varulven som kending, fransk Loup Garou ibid p. 164 giver Milo Rigaud varulvens 7 - 8(0) fremtrædelsesformer:

Hele citatet (op. cit.) lyder (originaltekst):

"De "røde sekter" er en art overlevelse af de hemmelige sekter i Afrika hvis medlemmer tror sig at være mystiske-dyre repræsentationer for klanens totemmer. Medlemmerne i disse sekter bliver "besteget" eller "besat" af disse totembeskyttere i hvis skin de udfører ekstraordinære handlinger. De kan blive loapardmænd, slangemænd, elefantmænd, uglemænd, pythonmænd, krokodillemænd, ulvemænd eller løvemænd."

Også Seabrook (2. del kap. 1) fortæller om en (ret moderat) version af disse societeter som arbejder med TrancePossesionsTeurgi (TPT) udfra højspecialiseret forarbejdning af menneskelige kadaverdele. Mere - i de dengang for S.M.S. så manifesteringsrige år - "moderne" main-stream Voodoo-udgivelser expliciterede et afstandstagende forhold til disse under-ground grupperinger (For eksempel Martinié blandt andet p. 9f & p. 262).

Den gamle troldmandskaste og det nyere præsteskab smeltede altså delvis sammen i houngan & mambo, samtidigt med at obeah set som ondskabens arbejde organiseredes i de frygtede hemmelige selskaber, der kendtes i såvel oprindelige afrikanske som i den meso-amerikanske (og noget nær enhver anden) tradition.

Endvidere optræder præsterne selv som ledere af individuelle grupper hver specialiseret for sig og præsterne står ikke samlede i et overordnet hierarki; - udtrykt i for eksempel Alfred Métrauxs  'Voodoo in Haiti' p. 62 (originaltekst):

"Selv om hungan og mambo ofte er tæt knyttet sammen, er de på ingen måde del af et egentligt organiseret korps. De er ledere af autonome sekter eller kultgrupper, snarere end medlemmer af et klerikalt hierarki.".

--------------

George Eaton Simpson 'Loup Garou and Loa Tales' p. 219:

"The ordinary peasant goes to the  houngan, a priest in the vodun cult, to obtain magical assistance in injuring his enemy, but the loup garou does not need this professional service.".

Alfred Métraux 'Voodoo in Haiti' p. 267:

"A hungan worthy of the name knows all the techniques of sorcery since he is constantly required to counter them, but in his honesty he will not allow himself to make use of them.".

Milo Rigaud 'Secrets of Voodoo' p. 164:

"The "red sects" are a type of survival of the secret sects of Africa whose members believe themselves to be animals-myterious representations of the totems of the clans. The members of these sects are "mounted" or "possessed" by these totem protectors in whose skins they perform extraordinary feats. They may become leopardmen, serpentmen, elephantmen, owlmen, pythonmen, crocodilemen, wolfmen, or lionmen.".  

Alfred Métraux 'Voodoo in Haiti' p. 62:

"Although hungan and mambo are often closely linked with each other, they are by  no means part of a properly organized corps. They are the heads of autonomous sects or cult-groups, rather than members of a clerical hierarchy.". **

[TOP]