Forord til Festrullerne

Disse ruller, Festrullerne, handler om den opstemte trance, hot-headed trance,  - og de griber fat i traditioner, der kan genfindes hos alle folk til alle tider. De "løst strukturerede riter" der dog har så meget fast form, at de kan både beskrives og genkendes. De kendes fra alle religioner og deres mere strikte ritual, og de officerer der opfører dem, kendes også ved en række givne korrespondenser, der anføres i disse ruller.

Principielt går alle sådanne udfoldelser nok tilbage til det oprindelige jagt og dens "festdans, sejrsdans" -: Altså allerede under lavere samlere og jægere, når et godt bytte nedlagdes eller et frugtbugnende træ fandtes, plukning, tilberedning og først fortæring siden fest blev pakket ind i ritualer, der på mystisk-mytemæssig vis forklarede byttets nedlæggelse, træets bestigning, menneskenes rolle i naturen og mere. Senere kom så nok den mere videnskabeligt udforskende overbygning og dens myter og deres dogmatik, især med agerbrug, husdyrog smedekunst, som det for eksempel kan erfares i de mange ritualer og festlige danse det måske især kendes fra den mellemamerikansk-afrikanske tradition eller den æyptiske og jo den nordiske  - og med dém det gamle verdensomspændende mundheld: "Guderne har brug for mlenneskene - menneskene har brug for guderne". Guder, mennesker og natur hænger uløseligt sammen.

Måske går denne rite endnu længere tilbage, helt tilbage til før lavere samlere og jægere for eksempel fra cromagnonernes bål hen under aftenen, hvor stammens folk sang en sang, til de fjerne fortider hvor gibbonhanner sad ved hver sin havelåge og sammen sang den skønne aftensang, en galdr, der tryllebandt alle med en blanding af teater og poesi og rytme. Festens puls fungerede som fokus, mens de deltagende så forsvandt ind i hver sin sanseverden samlet i den fælles drømmerumstid, der lå i melodi, rytme, dans og fælleskab. Det samme mønster kendes igen i senere tider: Fra stammedansen til hof- eller kroballet senere blot det underholdende medie - teknofesten for eksempel ravekulturen, som jo voksede frem i de år - en festlighed der giver sine brugere et fælles lift ud af den kendte individuelle virkelighed og med det lift en opfriskende energi i den større sammenhæng, som mennesker i almindelighed kun kender gennem anelser, drømme, myter og oplevelser i trance - i dette tilfælde altså i den form for trance der kendes fra den afrikanske og også den afromellemamerikanske (AMA) tradition som "hot headed trance".

Lyset over denne form for hypnotisk trancebunden erkendelse kommer fra Solen, Månen og både fra dagens og især nattens natur, der hvor den deltagendes observationssituationsoverblik (OSO) må vige, hvor de faste tidscykler roterer på spiralbevægelser ikke mere blot gennem tidsforløbstilblivelse (TFT) men også i høj grad som gudefortællinger og som inspirationer for det almene dagligliv hinsides festen, dens rus og oplevelsens mindekraft.

-: Som måske det bedste eksempel på denne tradition i dens mere oprindelige former kendte videnskaben - dengang under S.M.S.-manifeteringstiden - ikke noget bedre eksempel end den traditionelle Voodoo-kultur, der under mange forskellige navne og former udøvedes af det afroamerikanske folk i mellemamerika. Man kunne nok ikke lige kalde disse mange menigheder for "oprindelige" udfra en opfattelse af dem, som "primitive" i en form der fører direkte tilbage til stenalder og bronzealder, tvært imod overlevede denne kultur jo i kraft af en årvågen udveksling og inddragelse af alle de kulturformer den kom i berøring med gennem de omskiftelige tider fra en oprindelse i Afrika over en slavetid og påfølgende frihed i Amerika og Mellemamerika. 

Og igen-igen skal det fastholdes, at en tilfældig læser, der surfer rundt i indholdsfortegnelser og forord og som dertil lige har læst ovenstående afsnit, og nu i al ikke-eftertænksom hast konkluderer; at disse ruller opruller den Voodoo, der kendt fra mediernes fiktionsunivers indeholder en række elementer af tvivlsom værdi endog af farlig krakter. Sådan forholder det sig rent faktisk ikke, bag de forskellige opfattelser af disse menigheders fælles udfoldelser ligger der en eksakt og ganske velkendt videnskab, der konvergerer med, hvad S.M.S. i forvejen vidste og derfra beskrives så en festrite, som igen kan finde mange former, alt efter hvem, hvad og hvor den opføres.

Som danskere i årene 1987-2012 e.v. kunne man ikke acceptere de ofte rædsomt fattige, undertrykte og primitive vilkår mange levede under i Voodoo-kulturens lande. S.M.S. tog også afstand fra den udbredte lav-magiske tradition, hvor troldfolk betales for at "kaste forbandelser" over andre mennesker, som så igen må betalte andre troldfolk for at bandlyse de forbandelser. Men det virker jo nemt - for mennesker i et rigt, demokratisk og frit land som Danmark - at tage afstand fra de vilkår der råder, i områder hvor en giftig blanding af racisme, overtro og udnyttelse sætter betingelserne.

S.M.S.ere, der besøgte de bedre kendte centre for Voodoo-kulturen i de år, bemærkede jo nok også, at riterne kunne få et kommercielt, showagtigt præg, og at stoffer tilsyneladende her og der brugtes til at fremkalde de berømte trancetilstande. - Igen-igen: De mange vikingecentre i Norden havde jo også en økonomi bag sine tilbud om "oplevelser" - og/men jo altså dertil den finansiering som en rig demokratisk kultur sikrer sine kulturudbud.

Og S.M.S. rejste altså på trods heraf også - som det skal fremgå i disse ruller - et godt stræk på "VoodooVejens Visdom" for at forstå og formulere en  forstand omkring denne type rite, som jo samtidigt - via den nye musikform: Techno - i de år blev genindsat som sig selv på et nyt niveau verden over. 

Og i hvert fald valgte S.M.S. at samle og fastholde denne slags riter under navnet "galder"-riter - riter udsprunget i den aktive, vilde, fællesskabsfølelse som fandtes og kan genfindes i alle disse og sådanne "løst strukturerede" forsamlinger og menigheder - og valgte endvidere så særligt (og i god overensstemmelse med en gyldig og stærk trend i de år under S.M.S.-manifesteringstiden) valgte altså så envidere at undersøge tradition for "kanalisering" for "overnaturlig informationsudveksling", der igen og igen viste sig som del af en oprindeligt underliggende fællesmenneskelig shamanistisk fortidstradition (F.S.F.),