Kapitel 2.3Fi

Kapitel 1 Skema 21. De 9 Græske muser:

HVORNÅR helliglivets handlinger (HL.H.) og sakralaktiviteternes sysler frigav kunstarterne, altså hvornår kunsten fik et selvstændigt udtryk udenfor menighedslivets menneskelige maskineri (M.M.M.) vides nok ikke særlig præcist og varierer fra kultur til kultur.

Dog enes europæisk videnskab generelt om, at denne frigørelse fandt sted i oldtidens Grækenland, hvorfra først drama siden de øvrige kunster udskiltes.

At kunstarterne alle oprindeligt fandtes og blev dyrket vidner folkeslag verden over om. Måske udlægger mennesker i Europæisk-vestlig kulturtradition stadig for eksempel helleristningerne som 'udtryk for kulten' - inspireret af denne tradition - hvem ved.

Dog kendes først fra den græske sagnoverlevering de ni muser for de sande, gode og skønne kunster, måske et ekko af Freys 9 nornemødre, men i den græske tradition findes de helt klart udskilt som muser for de enkelte kunstarter.

Det moderne ord 'muse' bruges om en person (ofte kvinde), som inspirerer en kunstner eller videnskabsmand til 'det store arbejde'.

Oprindeligt har muserne dog ikke blot mestret kunsten men også viderebragt den og sikret dens rette udførsel.

De gamle grækere forestilte sig at musernes moder kaldet Mnenosyne (M.K.M.) - udfra det græske ord 'mneme' som betyder hukommelse, en tydelig henvisning til præ-literær oral kulturel overlevering (O.K.O.), altså formidling fra ældre til yngre gennem mundtlig overlevering (eventuelt formuleret som den af S.M.S. anvendte såkaldte 'bræge-teknik' i moderne tid udvandet til den såkaldte "Public Announcement" eller "Public Address" stemmeføring og dens toneleje).

I nogle myter tilskrives faderskabet Harpokrates, grækernes yndlingegud for stilhed og styrke, den Ingunnar-Frey der hos ægypterne kendes som Hoor-pa-krath, men andre mere dominerende myter (M.D.M.) tilskriver fadderskabet til Zeus, grækernes Thor.

Hukommelseskraften der i den tidlige skrivnings samfund erstattes med den stadig mere raffinerede søgning efter det sublime udtryk, den stræben efter 'det gode, det sande og det skønne' som grækernes æstetik formulerede det og som europæisk kultur siden søgte at efterleve det - helt til frem til moderne tid.

Muserne har man i denne periode, besunget nogle har fremmanet dem, de har til alle tider udgjort et yndet motiv, for eksempel som her i Bertel Thorvalds klassiske fremragende relieffremstilling (F.RF.) fra hans Rom-ophold omkring 1836 e.v.

Ses kunsten (og her menes primært 'den kongelige kunst' altså magien) som udgået fra hukommelsen, fordeler de ni muser sig (som med de ni englehierarkier) over Livets Træ således:

SMS	Nr	Navn	Kunstart	Redskab	Billede
1	0	Mnenosyne	Hukommelse	Moderskab
2	1	Kalliope	Episk poesi	Alle instrumenter
3	2	Cl(e)io	Historie	Laurbærkrans griffel og bogrulle
4	3	Erato	Kærligheds hymner Bryllups sange	Lyre
5	4	Euterpe	Lyrisk digtning musik	Fløjte
6	5	Melpomene	Tragedie & Klage	Sorgmaske, VandreSko, Daggert, Scepter & Krone
7	6	Polyhymnia	Sang, talekunst, geometri	Slør
8	7	Terpsichore	Dans & Børns uddannelse	Laurbærkrone & Lyre
9	8	Thalia	Komedie	GlædesMaske & Hyrdestav
10	9	Urania	Astronomi	Globus & Passer

Kapitel 2.3Fii

Drømmetid - Holistisk Helhjernet Hyberspatialitet (H.HH.H)

Før kunsten, og måske før det kunstnerisk organiserede religiøse udtryk, fandtes, påstår mange forskere en fælles drømmetid, hvor mennesker evnede at sanse og drømme sammen (Se blandt andet Stan Gooch, Julian Jaynes og Hans Peter Duerr, der introducerede australsk såkaldt aboriginal tænkning, så også Cowan). Nedenstående efter folkemindesamleren A.W. Reed. de 8 stammer som opdeler området i hvis krono-spatiale mønstre stammerne vandre rundt og slår lejr.

Australske DrømmetidsStammer:

Reed for eksempel udsnit fra p. 6

Kapitel 2.3Fiii

Menneskehedens samlede målsætning (M.S.M.)

Med doktor Leary vendtes der dels tilbage og blev dels skabt et fremtidigt mål, hvor drømmetiden i sin højere dimension genfindes. Leary beskrev de kredsløb i hjernen og nervesystemet som aktiveres fra de enkleste livsformer og frem til det menneske menneskeheden kun endnu drømte om i den dengang for S.M.S. såre manifesteringsrige samtid (S.M.S.).

Understående Dr. Timothy Learys HjerneCircuits: ('Info-Psychology'). Se også Drexler. Samt eventuelt noter her og der til Scripta Magica Selecta (S.M.S.).

Learys HjerneCircuits

Kapitel 2.3Fiv

Kunstens 98 regler

Man taler i gamle indvielsesmysterier om menneskets rejser med solen, disse måles i strækket 1-7, 7-14, 14-21 og så videre. Når man når 7*7, eller 49 år bliver man færdig med den unge/lave oktave (A), næste oktav (B) går fra 50 år til 98. Man har altså to skematiske brædder på hver 7 * 7 felter, og kan indlægge de 7, som man da møder i én og kun én kombination i hver oktav.

Menneskets bioregenerationscyklus løber, mente man, også over 7 år. Traditionen kendtes alment, man fandt blandt andet korrespondenser for sin aktuelle alder. Sharamon og Baginski (ibid p. 30ff) giver Rudolf Steiner som deres reference, og indsætter selv de 7 indiske chackras i deres version af de to tavler for kunstens otte og halvfems regler: ('Lovens Bog' II.70).

Her talt 'henover':

Eller 'talt op og ned' som med Tzolskin (der beskrives andre steder her i rullerne):

[TOP]